Viborg Stifts Folkeblad skriver, at en medarbejder fra Gudenaadalens Efterskole i Ulstrup er blevet hjemsendt.

Det sker efter mistanke om grooming på skolen.

Ifølge Red Barnet, så er grooming en proces, hvor en krænker opbygger en relation til et barn med henblik på at få barnet til at indgå i aktiviteter, der skal tilfredsstille krænkeren.

Begrebet anvendes altså om en seksuel krænkers manipulation af et barn.

Det er fortsat uvist, hvad der er foregået på skolen.

Østjyllands Politi har ingen kommentar til sagen, skriver TV 2 Østjylland. Men ifølge Viborg Stifts Folkeblad er politiet i gang med at efterforske sagen.

Skolens forstander bekræfter til TV 2 Østjylland, at en medarbejder – ikke en lærer – har fået en fratrædelsesordning.

»Vedkommende er ikke længere ansat,« siger forstander Jesper Emil Sørensen til mediet.