Ana Diamond var blevet dømt til døden og skulle henrettes. Det kunne ske når som helst, sagde hendes forhørsleder i det iranske fængsel. Efter flere dage blev hun kørt ud i ørkenen med bind for øjnene.
»Så hørte jeg lyden af våben, der bliver ladet, og så skud. Jeg tænkte, at nu sker det,« siger hun.
Efter noget tid sagde stemmerne bag hende, at det ikke var hendes tur i dag. Hun skulle dø en anden dag.
»Jeg var nærmest taknemmelig over for fængselsvagterne og sagde tak til dem for ikke at slå mig ihjel.«
Den reaktion var ikke rational, forklarer Ana Diamond. Hun deler sine oplevelser som gidsel i Iran for at give en mulig forklaring på, hvorfor vi lige nu ser videoer af frigivne israelske gidsler, som smiler og vinker til mænd fra Hamas, som brutalt kidnappede dem, dræbte deres familier og holdt dem fanget i ugevis i Gaza.
»Israelerne troede måske også, at de skulle dø. De var mentalt forberedte på det,« siger hun.
»De er lettede. Det er nok derfor, de ser glade ud. Men ikke alt er, som det ser ud.«
Ana Diamond forklarer også, at det er et forhold med en ulige magtbalance mellem gidsel og gidselstager. Gidslet er ofte frarøvet flere af sine sanser, kan være blevet dehumaniseret og med konstant frygt for sit liv.
Derudover frygter gidslet også at gøre noget, som kan gøre gidselstagerne vrede eller voldelige.
Man gør derfor alt, hvad der bliver sagt.
Der sker også ofte det, at gidslet, der lever med en frygt for sit liv, oplever traumebinding, hvor gidseltageren bruger små venlige tjenester og barmhjertighed til at påvirke gidslet følelsesmæssigt.
27-årige Ana Diamond er iransk født englænder. I 2014 rejste hun med sine forældre til Iran for at besøge sin bedstemor. I lufthavnen fik hun taget sit pas og underlagt et udrejseforbud i mere end et år.
En dag stoppede en varevogn foran hende, hvor to bevæbnede mænd tvang hende ind i bilen. Hun blev anklaget for at være spion for vestlige efterretningstjenester og fængslet i det berygtede Evin-fængsel.
Hun var 19 år og tilbragte flere år i fængsel, hvoraf otte måneder var i isolation.
Ana Diamond blev udsat for torturlignende behandling, utallige forhør og psykisk terror, fortæller hun. Blandt andet den falske henrettelse, som hun blev udsat for i maj 2016 med bind for øjnene i ørkenen.
»Jeg havde ingen rettigheder. Ingen advokat. Ingen læge. Ingen opkald. Jeg kunne ikke forlade min celle, og jeg måtte ikke tale med nogen. Hver gang, jeg blev forhørt, fik jeg bind for øjnene,« fortæller hun.
Ifølge Ana Diamond var hun udsat får såkaldt statskidnapning og fængslet under falske anklager af Iran for at blive brugt som et diplomatisk forhandlingskort for at presse den britiske regering i en økonomisk sag.
Ligesom de 249 israelske gidsler bliver brugt i forhandlingerne mellem Hamas og Israel.
Som B.T. tidligere har beskrevet har adskillige af de frigivne gidsler stadig familiemedlemmer i fangenskab.
Selvom Ana Diamonds oplevelser ikke er identiske med de israelske gidsler, som formodes at have været indespærret i tunneler under jorden, så har hun ligesom dem frygtet for sit liv, været indespærret og brugt til at presse en stat i forhandlinger.
Ana Diamond mener, at debatten om Israel og Palæstina er så polariseret, at mange tilsidesætter fakta og rationale til fordel for følelser og politisk overbevisning. Det ser hun også med videoerne af frigivne gidsler.
»Alle læser deres egne holdninger ind i deres reaktion,« siger hun.
B.T. har tidligere beskrevet de omtalte videoer, som Jacob Kaarsbo, senioranalytiker hos Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker og Mellemøstchef i Forsvarets Efterretningstjeneste, kalder for propagandavideoer. Han mener, at gidsler i den situation er villige til at gøre, hvad end Hamas siger.
Og i en af videoerne hører man også en stemme bag kameraet sige: »Fortsæt med at vinke.«
Ana Diamond fortæller, at det var normalt for løsladte fanger i Iran at få besked på at medvirke i interviews på national tv, hvor hele ens tale bliver gennemgået med klar besked på, hvad man skal sige.
Ana Diamond blev løsladt i 2018, fik et nødpas og flygtede fra Iran. Hun bor nu igen i England.
Hun har efterfølgende været med til at stifte en organisation for statskidnappede gidsler.
