Det kan tilsyneladende være svært at gøre noget rigtigt, hvis man hedder prins Harry. I hvert fald hvis man skal gøre alle glade.

Den 39-årige prins bliver nu revset for både at have for mange medaljer på – og samtidig for at mangle en helt essentiel en af slagsen på en ny video.

Balladen kommer efter, at den britiske prins, der med sin kone, hertuginde Meghan, og deres to børn bor i Californien, for nylig tonede frem i en video, hvor han skulle kåre årets amerikanske soldat for det amerikanske medie 'Military Times'.

Her dukkede prinsen op på skærmen med hele fire britiske medaljer hængende på sit jakkesæt over venstre bryst.

Her ses prins Harry med de samme fire medaljer ved kong Charles kroning. Selve kronings medaljen fik han først senere.
Her ses prins Harry med de samme fire medaljer ved kong Charles kroning. Selve kronings medaljen fik han først senere. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det i sig selv har vakt opsigt hos kritikerne. For hvorfor har han overhovedet taget sine britiske medaljer på ved et amerikansk arrangement? Og hvorfor er han blevet valgt til at uddele prisen?

Det er nogle af de mange spørgsmål, som mere eller mindre royale fans stiller på de sociale medier efter seancen.

'Hvorfor skal en brite uddele priser til amerikanske soldater. Det er afskyeligt! Amerikanske soldater bør ikke nægtes det privilegium, når der er tusinde, som er mere kvalificerede end Harry,' skriver en bruger på 'X'. 

Den person, som prins Harry kårede, var Sergeant First Class Elizabeth Marks, som tidligere har deltaget i hans hjertesag, Invictus Games – en konkurrence for veteraner, der er kommet til skade i krig.

Prins Harry
Prins Harry Foto: Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men det har ikke gjort kritikken mildere.

Ifølge Daily Mail langer flere personer ud efter prinsen for, at han overhovedet valgte at påføre sig de fire britiske militære medaljer, hvor af tre af dem markerede den afdøde dronning Elizabeth regeringsjubilæer, mens den sidste var en fortjenstmedalje, som prinsen har fået for sin tid som soldat i Afghanistan.

Ifølge The Telegraph noterede observante royalister sig desuden også en anden ting – nemlig at prins Harry havde valgt ikke at påføre sig den medalje, som han blev tildelt i forbindelse med sin fars kroning, og som har et billede af både hans far, kong Charles og dronning Camilla.

Du kan se prins Harrys optræden herunder: 

Og det vækker spekulationer om, hvorvidt forholdet mellem prins Harry og han far igen er blevet forværret.

Harry har siden sin exit fra det britiske kongehus haft et anstrengt forhold til sin royale familie. Og det blev ikke bedre, da han i flere interviews, en bog og en tv-dokumentar valgte at komme med flere opsigtsvækkende afsløringer og anklager mod medlemmerne af det britiske kongehus.

Forholdet virkede dog til at være blevet lidt forbedret de seneste måneder, og prins Harry fløj da også straks til England for at besøge sin far, da det i januar blev meddelt, at prins Charles har kræft.

Vil du høre flere royale nyheder, så lyt med i B.T.s podcast 'Kongehuset bag kulissen'. I seneste afsnit stiller vi skarpt på prinsesse Isabellas kække stil. Skal hun passe på – eller kan hun blive en gevinst for Kongehuset?