De sidste spor af Mette Frederiksens slettede beskeder fra minksagen befandt sig på en såkaldt sensor fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som overvåger Statsministeriets wifi-netværk.
Men sporene blev slettet, da en person i Forsvarsministeriet besluttede at lade en automatisk overskrivning af data fra sensoren fortsætte.
Dermed kan absolut ingen information om beskederne genskabes.
Det kom frem på et pressemøde sent mandag aften.
Hvis dataene stadig fandtes, ville FE kunne se den såkaldte trafikdata, altså, hvad der var sendt og modtaget mellem afsendere.
FE forventer dog, at tjenesten ikke ville kunne dekryptere beskederne og se indholdet.
Tilbage i december 2021 anmodede Forsvarsministeriet om, at FE sikrede 'et øjeblikkeligt stop for overskrivning af data i sensornetværket'. Det ville dog betyde, at FE ikke kunne beskytte myndigheder mod cyberangreb.
Herefter besluttede en person i Forsvarsministeriet at lade overskrivningen og dermed sletningen af data fortsætte.
Hvem personen er, kunne Troels Lund Poulsen ikke svare på ved pressemødet.
Spørgsmålet er blot ét ud af i alt fem spørgsmål, som forsvarsministeren ikke kunne give et klart svar på, selv om det nu er 12 dage siden, at B.T. første gang sendte en række spørgsmål om sagen.
Et andet helt centralt spørgsmål opstod, da B.T. tirsdag i sidste uge kunne fremlægge en række hidtil ukendte notater fra FE.
Det var notater, som spiontjenesten havde skrevet for at besvare en række politikeres spørgsmål om, hvad tjenesten kunne gøre for at genskabe Mette Frederiksens beskeder.
I et svar til Retsudvalget skrev FE, at tjenesten ikke havde undersøgt, om den kunne finde beskederne i data fra overvågning af det statslige wifi, samt at tjenesten manglede lovhjemmel til at gøre forsøget.
Men de oplysninger blev taget ud af det endelige svar til Retsudvalget, hvilket medførte hård kritik af eksperter og en række oppositionspartier.
B.T. spurgte ved pressemødet mandag aften, hvem der havde ansvaret for, at informationerne blev taget ud af svaret, som var underskrevet af tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S):
»Det er jo noget af det, som jeg kommer til at give en skriftlig redegørelse til Folketinget om, og jeg er jo så blevet kaldt i samråd,« sagde Troels Lund Poulsen og tilføjede:
»Der vil være spørgsmål, som I stiller her i aften, som jeg ikke kan besvare én til én.«
Det fik Troels Lund Poulsen ret i. Han kunne eller ville ikke besvare følgende spørgsmål, hvilket man kan se i videoen i toppen af artiklen:
1. Hvad mener du om, at FEs bidrag til Retsudvalget – at FE ikke havde undersøgt det, fordi de manglende hjemmel – ikke kom med i selve svaret til Retsudvalget?
2. Hvem har ansvaret for det? Er det Trine Bramsen?
3. Det fremgår af aktindsigten, at Forsvarsministeriet har anmodet FE om at sikre et øjeblikkeligt stop for overskrivning af data i sensornetværket. Vi kan så forstå på Mette Abildgaard, at den beslutning blev omstødt af én i Forsvarsministeriet. Hvem traf den beslutning om at lade FE fortsætte med at overskride data?
4. Der er et fem siders langt notat til besvarelse af Granskningsudvalgets spørgsmål, og der står der meget klart, at FE ikke er blevet anmodet om at undersøge det her, og FE har ikke lovhjemmel til det. Det er jo et sprog, som alle kan forstå. Det notat blev aldrig afleveret til Granskningsudvalget. Hvorfor blev det ikke det?
5. Vil nogen i regeringen kontakte Apple?
Troels Lund Poulsen og Venstre har ført an i kritikken af den tidligere regerings håndtering af de slettede sms'er, og under pressemødet sagde han, at »han er ked af«, at beskederne ikke kan genskabes i Forsvarsministeriet.
Efter pressemødet har De Konservative trukket deres beslutningsforslag om at give FE lov til at lede efter beskederne tilbage.
Partiet har dog stadig en række ubesvarede spørgsmål i sagen, som Troels Lund Poulsen skal i samråd om i næste uge
