Støtten fra virksomheder og privatpersoner er styrtdykket hos Liberal Alliance, viser regnskab fra 2016. Gruppeformand kan ikke afvise, at tumultarisk 2016 med trusler mod V-regeringen har spillet ind.
De var en ubestridelig del af partiets optur.
Liberal Alliance lå i 2008 og 2009 på randen af kollaps med nul procent af stemmerne i meningsmålinger, men i takt med, at Saxo Bank begyndte at lægge betydelige millionbeløb i partikassen i form af private donationer, satte partiet sammen med en klar politisk kurs gang i sin opstigen i dansk politik.
Men i 2015 sluttede den årlige pengestrøm fra Saxo Bank og den daværende direktør Lars Seier Christensen.
Fremover skulle partiet stå på egne ben, var han og partiet enige om, og resultatet af det kan nu ses. I regnskaberne for Folketingets partier for 2016, som netop er blevet offentliggjort, fremgår det, at Liberal Alliance i det år har fået det laveste beløb i private donationer siden partiet i 2008 blev født på resterne af Ny Alliance.
Siden 2010 har private personer og virksomheder lagt mindst to millioner kroner helt op til 6,4 millioner kroner i de år, hvor der ligesom i 2016 ikke har været afholdt valg, men i 2016 løb der kun 423.503 kroner ind.
Årsagen til de markant færre penge er helt entydig, lyder det fra partiets gruppeformand, Leif Mikkelsen.
»Vi er før blevet kaldt Saxo Bank-partiet, fordi Lars Seier har spillet en væsentlig rolle i vores opvækst. Men nu står vi på egne ben, og jeg vil ikke skjule, at det har været den afgørende rolle for de færre penge. Derfor ligger der da også en opgave for os frem mod valget,« siger han.
Støttekroner afgørende for LAs succes
De private støttekroner til partierne kommer oven i den offentlige partistøtte, som udgør størstedelen af partiernes indtægter. Donationerne har gennem flere år været omdiskuteret, fordi offentligheden ikke kan få indblik i, hvor meget virksomhederne donerer.
I regnskaberne er der kun pligt til at oplyse, hvem der har givet mere end 20.000 kroner, men ikke hvor stort beløbet er. Pengene er ekstra vigtige for partierne, fordi de modsat den årlige offentlige støtte ikke skal bruges hvert år, og derfor kan spares op til brug i valgkamp.
De store private donationer til Liberal Alliance har ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet og valgforsker Kasper Møller Hansen da også været helt afgørende for, at LA har kunnet etablere sig som parti i Folketinget og siden er kommet i regering.
»Fordi de havde så mange penge, havde de modsat andre nye partier mulighed for at skabe en organisation med ansatte folk, der vidste noget om at drive et parti og drive kampagne. Så partiet blev meget hurtigt professionaliseret på grund af de penge, og det har været meget vigtigt for, at de har haft flere gode år,« siger han.
En anden afgørende ting har ifølge Møller Hansen været kampagnesiden, hvor LA på grund af de store donationer har kunnet bruge mange penge på helsidesannoncer i de store aviser med budskaber fra partileder Anders Samuelsen.
»Og de annoncer koster kassen,« siger Kasper Møller Hansen:
»Det har klart været med til at styrke deres position, og de har været gode til at vælge nogle enkelte mærkesager, som de bankede på igen og igen. De lykkedes med at gøre det klart for en stor vælgergruppe, at man skulle sætte sit kryds ved LA, hvis man ville have lavere skat.«
2016 var tumultarisk for LA
Men 2016 var også året, hvor LA-leder Anders Samuelsens øjne for alvor blev stålsatte. I begyndelsen af januar truede Anders Samuelsen den daværende V-regering på livet i et interview med Berlingske, hvis ikke Løkke indkaldte til forhandlinger om at sænke skatten inden grundlovsdag.
Siden fulgte den ene trussel efter den anden, som endte i et dramatisk efterår, hvor Samuelsens trusler til sidst fik Løkke til at udvide regeringen med LA og de Konservative.
AP Møller – Mærsk A/S, som ofte donerer bredt til flere partier, støttede både i 2014 og 2015 med mindst 20.000 kroner, men ikke i 2016.
Ifølge forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, der forsker i partier, er det bemærkelsesværdigt, at en virksomhed som AP Møller – Mærsk efter et tumultarisk år for LA ikke donerede efter at have gjort det i både 2014 og 2015.
»Det er jo en virksomhed, som har givet penge ret bredt til ansvarlige partier, der enten går med i regering eller støtter op om en regering, men typisk ikke ude på fløjene. Og de ultimative krav og trusler om at vælte en regering kan jo sagtens have fået lige præcis dem til sige, at det ikke lige er vores kop te,« siger han.
Leif Mikkelsen vil da heller ikke afvise, at de mange trusler i 2016 har haft en indflydelse for partiets muligheder for at tiltrække private donorer.
»Det ved jeg jo ikke, og det kan da sagtens have spillet ind, men jeg har nu ikke hørt nogle erhvervsfolk sige noget om det. De synes faktisk, at vi kæmper voldsomt for det, som de også tror på,« siger Leif Mikkelsen, der heller ikke er bange for, at partiet kommer til at lide under de manglende private bidrag til valget.
»Vi skal bare fortælle om de resultater, vi har nået i regeringen. Vi har ikke fået topskatten væk, men vi har fået andet som lavere registreringsafgift. Og det tror jeg faktisk, at dem, som skal støtte os, også kan se. Vi tror på, at der er en række, der godt vil bidrage, når vi når til et valg,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Seier Christensen.
