Efter flere måneders sygeorlov kommer der endelig ord fra Mike Fonseca. Han har skrevet et indlæg i Altinget

Her forklarer han, at han er meget forelsket i sin unge kæreste. Han forklarer desuden, at han fortsætter i Folketinget som løsgænger.

»Vi elsker hinanden. Det fungerer for os, og vi har det godt. Vi har ikke gjort andre noget ondt,« skriver Fonseca og fortsætter:

»Regler bliver så underligt ligegyldige, når et par elsker hinanden. Det er måske tosset. Men kærlighed følger ikke reglerne. Kærligheden har en plan for hver af en af os, og kærlighed gør blind,« skriver han.

Han skriver, at han således stadig er sammen med sin kæreste, selvom det kostede ham pladsen i Moderaternes folketingsgruppe og generelt skabte stor harme i Danmark.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Mike Fonseca.

Mike Fonseca skriver, at han vitterligt troede, at han kunne kombinere sit privatliv, hvor han er kæreste med en folkeskoleelev med sit politiske virke i Moderaterne. 

Han skriver, han har været naiv i den forbindelse.

Fonseca skriver, at både ham, hans hans kærester og begge parters familie har været udsat for chikane. Han mener desuden, at han og hans kæreste er ramt af falske rygter.

»Vi har været udsat for falske rygter, historier, som er pure opspind, antagelser uden kendskab til faktiske forhold, beskyldninger og anklager uden indsigt,« skriver Fonseca

I sit indlæg i Altinget skriver Mike Fonseca også, at han faktisk har været syg. I den forbindelse skriver han, at han er ved at rejse sig fysisk og psykisk og at han - trods at han er en offentlig person - også har ret til privatliv.

Fonseca skriver at han har oplevet symptomer som mangel på søvn, hyppige infektionsangreb, hjertebanken, rystende hænder og sløret syn. 

Da han søgte læge, så fik han hvad hgan beskriver som »et rødt kort«. 

Han skriver, at hans privatliv blev udsat for »digital inkvisition, chikane og krænkelse«, men at det ikke har været årsagen til at han blev syg. Men dog et »prik over i'et«.

Fonseca skriver, at han kun er et menneske. Og det mener han, at folk ofte glemmer, at folketingsmedlemmer bare er. Han skriver ikke hvad borgerne, så tror folketingsmedlemmer er. 

Det er også værd at se på hvad Fonseca IKKE har med i sit indlæg. 

Han nævner ikke Lars Løkke Rasmussens harmdirrende vrede mod ham med et eneste ord. Fonseca taler heller ikke - udover at han er forelsket - om det moralske spørgsmål om at voksne mænd får en kæreste, der går i 8. klasse. 

For godt en uge siden besluttede Midt- og Vestsjællands Politi at droppe efterforskningen mod Mike Fonseca, da efterforskningen viste, at der ikke var grundlag for at rejse en sag mod ham.

I sit indlæg på Altinget skriver Fonseca også et længere afsnit om hvad han har kæmpet for politisk. 

Herunder sundhedsvæsnet, psykiatrien, ældreplejen og børn og unges trivsel. 

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon: