Når statsminister Mette Frederiksen søndag 14. januar har udråbt kronprins Frederik til konge fra balkonen på Christiansborg Slot, vil der efter alt at dømme ikke gå længe, før hun præsenterer regeringens længe ventede ældreudspil.
»Besparelser. Mangel på medarbejdere. For meget dokumentation. Og værst af alt: Hjerteskærende beretninger om nedværdigende behandling nogle steder. Det må ikke fortsætte sådan. Derfor kommer vi i regeringen med en ældrereform,« skrev Mette Frederiksen i et opslag på Instagram så sent som torsdag.
»Den handler om pleje og omsorg. Om frihed til forskellighed, så vores ældre og gamle får mere selvbestemmelse. Og kender de ansigter, der kommer i deres hjem. Jeg påstår ikke, vi løser alle problemer. Men jeg vil gerne, at vi sammen tager de næste skridt hen i mod mere værdighed og omsorg.«
Første skridt kunne ifølge den borgerlige tænketank CEPOS være, at de mindst effektive kommuner lærte af de kommuner, der leverer mest og bedst ældrepleje for pengene (find din kommune i grafikken i bunden af artiklen).
Hvis det potentiale blev indfriet, ville det ifølge en ny, omfattende og fagfællebedømt analyse fra CEPOS kunne frigøre 5,1-7,1 milliarder kroner om året.
Det svarer til, at landets kommuner under ét kan spare et sted mellem 10-14 procent på de samlede udgifter til ældrepleje, uden at det vil gå ud over den nuværende mængde og kvalitet i ældreplejen.
Penge, som kunne bruges på at forbedre ældreplejen eller som kunne frigøres til andre formål.
»Hvis kommunerne blev mere effektive, kunne de eksempelvis forhindre omkring 22.000 indlæggelser (årligt. red.) af borgere over 67 år på sygehus,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og medforfatter af analysen.
Blandt de mest effektive kommuner er blandt andre Svendborg, Nordfyn, Assens og Lejre, mens borgerne får mindst og ringest ældrepleje for pengene i København, Lyngby-Taarbærk, Herlev, Rudersdal og Helsingør kommuner.
I Københavns Kommune kunne man frigøre hele 1,4 milliarder kroner årligt svarende til 33 procent af kommunens udgifter til ældreområdet uden at forringe serviceniveauet, hvis man gjorde det lige så godt og effektivt som i Svendborg Kommune.
Men skyldes forskellen ikke bare, at Københavns Kommune og andre ringe præsterende kommuner er befolket med flere ældre, der er mere syge og plejekrævende end de effektive kommuner?
Nej, undersøgelsen tager nemlig højde for både alder, den ældres generelle sundhedstilstand, køn, herkomst, uddannelse, gennemsnitlig indkomst og beskæftigelsesstatus fra da borgeren var 55-59 år, parforhold og sidst, men ikke mindst, om den ældre har børn.
»Vores analyse udpeger de effektive kommuner, som man kan tage ved lære af. Jeg håber, at de øvrige kommuner vil benytte denne mulighed for at få mere ud af pengene til ældrepleje og levere bedre velfærdsydelser til borgerne,« siger Karsten Bo Larsen.
Men det er lettere sagt end gjort.
Analysen viser nemlig ikke, hvad de mest effektive kommuner gør rigtigt, og hvad de mindre effektive kommuner gør forkert.
CEPOS har tryktestet, hvorvidt det gjorde en forskel, om kommunen havde en rød eller blå borgmester. Det gjorde det ikke.
Heller ikke ikke sygefravær, andelen af henholdsvis uddannet og ikke-uddannet personale kan forklare, hvorfor nogle kommuner leverer mere og bedre ældrepleje for pengene end andre.
Det får CEPOS til at konkludere, at det hovedsageligt må skyldes andre faktorer som for eksempel kvaliteten af den lokale ledelse, organisering og økonomistyring.
Find din kommune her:
