Der er ‘stor risiko’ for, at regeringen ikke når det fastsatte klimamål for 2025, og regeringen har heller ikke anskueliggjort, hvordan den vil indfri reduktionsmålene for drivhusgasser i 2030.

Klokken 11.00 torsdag fremlægger Klimarådet, som holder øje med regeringens klimaindsats, ‘Statusrapport 2024 - Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser’.

Regeringen har forpligtet sig til, at Danmark i 2025 har reduceret udledningerne af CO2 og andre drivhusgasser med 50-54 procent sammenlignet med udledningerne i 1990.

Klimarådet vurderer, at det er ‘sandsynligt’, at 2025-målets nedre grænse på 50 procent opfyldes. Men med et stort forbehold.

»Der er imidlertid stadig en risiko for, at 2025-målets nedre grænse ikke nås, da der for flere af klimafremskrivningens forventede reduktioner er stor risiko for, at de ikke realiseres hurtigt nok til at få effekt på 2025-målet,« skriver Klimarådet i rapporten.

Endnu større risiko er der ifølge Klimarådet for, at Danmark ikke når sit for 2030.

Her har Danmark forpligtet sig til at have reduceret udledningerne af drishusgasser med 70 procent sammenlignet med udledningerne i 1990.

Regeringens plan er at nå 2030-målet med at indføre den omstridte CO2-afgift på landbruget.

Køer udleder store mængder drivhusgasser, når de bøvser og prutter. 
Køer udleder store mængder drivhusgasser, når de bøvser og prutter.  Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men Klimårådet er langt fra overbevist om, at det vil lykkes at nå i mål.

»Regeringens plan for at nå 2030-målet er forbundet med betydelig risiko for, at mange af de reduktioner,som regeringen forventer, ikke realiseres inden 2030,« skriver Klimarådet i rapporten.

Klimarådet er blandt andet skeptisk over for, om landbruget i praksis kan levere de forventede reduktioner. I landbruget ser det ud til, at ‘flere tiltag’ ifølge Klimarådet ikke vil få den forventede effekt. Klimarådet vurderer blandt andet, at udledningerne fra kulstofholdige lavbundsjorde skal opjusteres.

Samtidig vurderer Klimarådet, at regeringen overvurderer effekten af CO2-afgiften på industrien, og at tidsplanerne for investeringer i CO2-fangst og CO2-lagring er stramme

Klimarådet vurderer samlet set, at regeringen endnu ikke har anskueliggjort, hvordan 2030-målet skal nås.

»Regeringens plan sigter kun lige akkurat mod at opfylde målet, og der er stor risiko for, at udledningerne ikke når at komme under det niveau, som målet tilsiger,« skriver Klimarådet i rapporten og tilføjer:

»Samtidig er tidsrummet og dermed handlemulighederne frem til 2030 blevet mindre siden 2023, hvor Klimarådet heller ikke fandt, at opfyldelsen af 2030-målet var anskueliggjort.«

Klimarådet gør desuden opmærksom på, at der er indbygget en gordisk knude i regeringsgrundlaget.

Dansk hvedemark høstes. 
Dansk hvedemark høstes.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Her vil regeringen nemlig både blæse og have mel i munden på samme tid i forbindelse med klimaafgiften på landbruget. Afgiften må nemlig ifølge regeringsgrundlaget ikke forringe erhvervets konkurrenceevne.

»Men selv hvis afgiften ledsages af tilskud, er det næppe muligt at udforme en model, der ikke mindsker konkurrenceevnen,« skriver Klimarådet.

Samme konklusion nåede det regeringsnedsatte Svarer-udvalg frem til forleden.

Her præsenterede udvalgets formand, økonomiprofessor Michael Svarer, tre modeller.

I alle tre modeller blev dansk landbrugs konkurrenceevne forringet, da afgiften kun rammer dansk produktion af for eksempel oksekød og ikke eksempelvis tysk og argentinsk.

Det vil uvægerligt betyde en nedgang af dansk produktion af for eksempel oksekød og dermed arbejdspladser i landbruget.

I forbindelse med fremlæggelse af Svarer-rapporten gjorde Michael Svarer det krystalklart over for blandt andre Berlingske, at det er en ‘utopi’, at leve op til regeringsgrundlaget og levere de nødvendige drivhusgasreduktioner i landbruget på en og samme tid.

»Det vores modeller viser - og som vi også har talt om - det er jo, at konkurrenceevnen for danske landmænd bliver forringet, især i model (1 red.) og 2 og især for den animalske produktion. I model 3 har vi en model, hvor plantebrugerne ikke bliver påvirket så meget,« sagde Michael Svarer til Berlingske.

En såkaldt grøn trepart skal nu arbejde videre med Svarer-udvalgets tre modeller, før regeringen og i sidste ende et politisk flertal i Folketinget skal stemme en model for klimaafgift på dansk landbrug igennem.

Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen' her: