Den 43-årige mand fra Tåsinge, der har været forsvundet siden søndag, blev tirsdag formiddag fundet af politiet i livløs tilstand.

Han blev fundet ved Vindeby på Tåsinge.

En ambulancelæge, der blev tilkaldt til stedet, erklærede ham efterfølgende for død.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Den 43-årig gik fra sit hjem i nedtrykt tilstand søndag og mandag sendte politiet en efterlysning ud. Tirsdag formiddag har politiet ledt intenst efter manden med betjente, hunde og droner.

En eftersøgning, der altså fik en ulykkelig udgang.

Ifølge Fyns Politi, så er der ikke noget mistænkeligt i forbindelse med dødsfaldet og politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen.

Mandens pårørende er underrettet.