Der er flere store udfordringer, når Mette Frederiksen onsdag skal holde tale i anledning af arbejdernes kampdag.
Statsministerens taler på den historiske arbejderdag finder sted hos fagforeningen FOA i Slagelse, og til et arrangement med Fagbevægelsens Hovedorganisation i Haderslev.
Og det er der en helt særlig grund til, fortæller B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup.
I mange år var der ellers tradition for, at de socialdemokratiske formænd holdt tale i Fælledparken i København. Men det ville ikke være en god idé, siger han.
»Det ville nærmest være at begå harakiri, hvis hun stillede op et så offentligt sted, hvor folk kan råbe og buhe af hende,« siger den politiske analytiker.
Spørger man Henrik Qvortrup, er der nemlig ingen tvivl om, at statsministeren hurtigt kunne blive upopulær hvis hun stillede op i den historiske park.
Han refererer blandt andet til en episode i 2014, hvor daværende statsminister Helle Thorning blev overdænget med buhråb, og der opstod slagsmål foran scenen. Og Qvortrup peger på, at også Mette Frederiksen i dag er upopulær blandt mange.
»Analysen hedder, at selvom det er lidt pinligt at blive væk, er det langt mere pinligt hvis man bliver buhet af scenen, med de billeder der følger med,« siger han.
Det betyder dog ikke, at statsministeren kommer til at møde et meget positivt stemt publikum, når hun skal tale onsdag, understreger han. Derfor opfordrer han til, at Mette Frederiksens tale bliver holdt simpel:
»Det kan godt være, hun skal nævne store bededag, for at adressere elefanten i rummet. Men det er farligt, fordi det er så følsomt for folk. Ellers er det noget med at tale om solidaritet og at tage vare på de svage i samfundet – hun skal holde sig til de klassiske budskaber,« siger han.
At statsministeren skal passe på med bededagen, er noget, der bakkes op af forfatter og taleskriver Anita Furu. Hun har tidligere arbejdet som taleskriver i statsministeriet, og har skrevet taler til både Mette Frederiksen, Lars Løkke, Helle Thorning Schmidt og Anders Fogh.
Hun kalder det en »interessant udfordring« at skulle skrive en tale til et publikum der ikke just er venligt stemt.
»Det er virkelig interessant at skulle holde tale til en situation, der er speget, og hvor publikum måske er imod en. Man skal gøre sig klar, hvem man står over for, og hvad de mener og føler,« siger hun.
Anita Furu har et konkret råd til, hvordan man bedst får afvæbnet stemningen, hvis man står over for et mindre venligt stemt publikum.
»Det man skal gøre, er at starte talen med humor og selvironi. Det får skuldrene ned hos publikum, og det hjælper også taleren til at slappe af og klare sig bedre under resten af talen,« siger hun.
Den rutinerede taleskriver kommer tilmed med et råd til, hvad der kan laves sjov med i talen. – og en ting, man skal holde sig fra:
»Jeg ville nok lave lidt sjov med det, hun har sagt om at blive ved samlebåndet. Det skal man nok kunne få et grin ud af,« siger hun, og tilføjer at der til gengæld er andre emner, hun vil holde sig langt fra at gøre grin med:
»Til gengæld ville jeg holde mig fra at lave sjov med afskaffelsen af store bededag. Det har virkelig gjort ondt på nogle mennesker, og nogle tæer er så ømme, at man skal holde sig fra at lave sjov med dem – fordi, det er at sige, at det ikke er så alvorligt,« siger hun.
Anita Furu siger, at en tale som første maj derudover handler om at holde budskabet let forståeligt.
»Man skal have et simpelt budskab, man vil ud med. Det er en kort tale, så man skal holde det ret enkelt, og tale til folks reelle bekymringer, og også til, hvad de er stolte af. Der er tradition for, at 1. maj-taler dykker ned i danmarkshistorien og fagbevægelsens historie« siger hun.
