Det bliver nogle meget korte forhandlinger om fremtidens SU-system, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) indleder mandag aften klokken 19.
I hvert fald for flere af Folketingets partier, som er en del af de nuværende forlig.
Den klare forventning er nemlig, at Christina Egelund kort og godt vil meddele den nuværende SU-forligskreds, at hun og regeringen opsiger forliget.
Det erfarer B.T. fra flere af hinanden uafhængige kilder forud for aftenens forhandlinger.
Regeringen har allerede i det et år gamle regeringsgrundlag gjort det klart, at den ønsker at fjerne det sjette SU-år og dermed reducerer antallet af såkaldte SU-klip fra i dag 70 til fremover 58.
Det betyder, at studerende fremover vil have SU-klip til at gennemføre en femårig kandidatuddannelse på normeret tid, mens studerende må låne sig frem, hvis de dumper eksamener, skifter studieretning eller af andre grunde forlænger studietiden.
Da der er tale om forligsbelagt politik, vil en ny aftale om SUen først kunne træde i kraft efter næste folketingsvalg, som senest skal afholdes i efteråret 2026.
Både De Radikale og SF har før aftenens forhandlinger talt dunder mod regeringens SU-spil, og de to partier forventes at være ude af forhandlingerne, inden de er gået i gang.
Omvendt har de nuværende SU-forligspartier De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti hilst regeringens udspil velkommen, mens Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige, der i dag står uden for SU-forligskredsen, også ventes at gå i realitetsforhandlinger med regeringen om fremtidens SU-system.
SVM-regeringen kunne i princippet tromle sit eget udspil igennem, da den selv sidder med et flertal.
Men som meningsmålingerne ser ud i øjeblikket, er de tre regeringspartier langt fra at kunne mønstre et flertal efter et valg, og derfor har regeringen brug for at få et eller flere partier med i et nyt SU-forlig for at fremtidssikre det.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har under debatten om SU’en gjort opmærksom på, at Danmark i dag bruger flere penge på SU til de videregående udannelser - cirka 17 milliarder kroner årligt - end der bruges på at drive selve uddannelserne. Det koster nemlig årligt cirka 15 milliarder kroner.
Regeringen afviser, at der skulle være tale om en spareøvelse. Penge fra det sjette SU-år skal nemlig ifølge regeringsgrundlaget føres tilbage til uddannelsessystemet.
Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen' med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen her:
