Når regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen tirsdag klokken 9.30 fremlægger sin længe ventede ældrereform på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding, skal danskerne ikke forvente et jordskælv af nyheder, der vil få fundamentet under Velfærdsdanmark til at slå revner.
Det mest opsigtsvækkende bliver formentlig, at regeringen ønsker at presse en politisk aftale om ældrereformen igennem inden påske.
Folketingets partier vil altså få knap to måneder til at forhandle den reform, som regeringen selv kalder et ‘paradigmeskift’, på plads.
Det erfarer B.T. fra flere kilder.
Meget af indholdet i regeringens udspil er allerede kendt.
Regeringen har annonceret, at den vil tage et opgør med minuttyranniet og detailstyret visitation til 12,5 minutters rengøring, 20 minutters hjælp til bad og x-antal minutter til indkøb.
I stedet vil regeringen frisætte den ældre ved at indføre såkaldt helhedspleje i hjemmeplejen, hvor den ældre i stedet får tildelt en samlet pakke med tid og ydelser.
Den tildelte tid skal så administreres af faste, tværfaglige teams af for eksempel 10 sosu’er, ergoterapeuter og andre fagpersoner i tæt dialog med den ældre og dennes pårørende.
25 kommuner har allerede eksperimenteret med faste, tværfaglige teams, og den model skal nu rulles ud over hele landet.
Tanken er ifølge ældreminister Mette Kierkgaard (M), at det vil give den plejekrævende ældre mere selvbestemmelse.
En ældre borger skal for eksempel kunne vælge at bruge den tildelte tid en tirsdag på indkøb til pandekager, som den ældre gerne vil lave med sit barnebarn om onsdagen, frem for den ellers planlagte rengøring. Så må der blive gjort rent en anden dag.
Modellen kan give mere fleksibilitet for den ældre, og teamet omkring den ældre vil ifølge ældreministeren kunne bruge deres faglighed mere konstruktivt, men det øger ikke mængden af tildelt tid til den ældre, påpeger kritikere.
Desuden – påpeger kritikere – kan modellen betyde, at der bliver meget stor forskel på, hvad de enkelte plejekrævende borgere bruger den tildelte tid på.
For hvilket behov skal plejeteamet opfylde, hvis en ældre borger er ensom og trist og gerne vil bruge den tildelte tid på en god snak med sosu-hjælperen, der kan se – og lugte – at den ældre virkelig trænger til et bad?
Her vil sosu-hjælper X måske vælge den vigtige snak, mens sosu-hjælper Y vil vurdere, at badet ikke kan vente. Den vilkårlighed vil reformen åbne op for.
Men de basale behov som toiletbesøg og bad vil ikke blive ofret på frihedens og fleksibilitetens alter, mener ældreminister Mette Kierkgaard.
»Vi fastholder princippet fra retssikkerhedsloven i dag om, at man skal have dækket sine behov,« siger hun til Altinget.
Ældrereform øger i sig selv heller ikke mængden af uddannet arbejdskraft i plejesektoren, der ifølge Finansministeriet vil mangle 15.000-27.000 sosu’er frem mod 2035.
Den enorme rekrutteringsudfordring vil regeringen blandt andet imødegå ved at give voksne sosu-hjælper-elever over 25 år løn under uddannelse. Det skal gøre det mere tillokkende at søge ind på uddannelsen.
Samtidig er det allerede kommet frem i en af de lunser, regeringen har fordret den nyhedshungrende presse med, at der kommer et opgør med det nuværende tilsyn med hele ældreområdet.
I dag fører kommunerne tilsyn med sig selv i 98 kommunale ældretilsyn suppleret af et statslige ældretilsyn.
Fremover skal der kun være ét tværkommunalt tilsyn, og det skal have mere fokus på læring end på at slå kommunerne oven i hovedet med fundne fejl, har ældreminister Mette Kierkgaard ladet skinne igennem.
For ældre, der ikke længere kan klare sig i eget hjem, bliver der oprettet en ny type plejehjem som supplement til de kommunale plejehjem og friplejehjem.
Det nye skud på stammen kommer til at hedde lokalplejehjem. De er kommunale, men skal have en bestyrelse, som kan hyre og fyre plejehjemslederen og have medindflydelse på plejehjemmets økonomi. Desuden skal plejehjemmet kunne tilkøbe ekstra ydelser, for eksempel ekstra rengøring.
Det er også kommet frem, at det frie valg skal udvides. I dag har kommunerne for eksempel monopol på at tilbyde genoptræning til ældre. Fremover skal private aktører have mulighed for at byde ind på den type opgaver.
Mindst lige så interessant som de offentliggjorte lunser er alt det, som regeringen ikke har talt om under opvarmningen til ældreudspillet.
Totalt fraværende er for eksempel venstrefløjens krav om minimumsstandarder i ældreplejen, for eksempel mindst to bade om ugen, som Enhedslisten har slået til lyd for.
Ældrereformen vil blive forankret i en ny ældrelov, som også vil fjerne en række dokumentationskrav.
SVM-regeringen har på forhånd flertal for sit udspil, men det ventes, at regeringen vil indbyde Folketingets øvrige partier til forhandlinger.
Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen' med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen her:
