Langt de fleste københavnske ægtepar, hvor begge parter er på kontanthjælp, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, skriver Berlingske. Og ifølge leder af den boligsociale indsats i Mjølnerparken på Nørrebro i København er det at leve af offentlige ydelser blevet en livsstil for visse borgere i København. Det forarger Dansk Folkepartis borgmester i København Carl Christian Ebbesen, som er parat til at smække kassen i.
Ifølge Berlingske har otte ud af ti københavnske ægtepar på kontanthjælp ikke-vestlig baggrund. Og lederen af den boligsociale indsats i Mjølnerparken på Nørrebro i København siger, at det er blevet en livsstil at leve af offentlige ydelser for visse borgere. Carl Christian Ebbense, hvad er problemet?
»Jeg er vred over, at der kommer mennesker til vores land, som har fundet sig godt til rette med, at der går penge ind på kontoen fra det offentlige hver måned og åbenbart ser det som en livsstil. Og det er et problem, at den her gruppe ikke har fået ind under huden, at når man bor i Danmark, så skal man bidrage til samfundet. Derfor skal vi smække kassen i, så vi kan få stoppet det her.«
Beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev henvises til eksperter på området, der mener, at det ikke er nok at skære i ydelsen, og vil udbrede aktiveringsindsatsen fra Mjølnerparken til flere udsatte områder i København. Hvorfor vil du smække kassen i?
»Hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, så er man ikke berettiget kontanthjælp. At beskæftigelsesborgmester ikke har sanktioneret mere og stillet større krav til den her gruppe, så de ved, at det ikke er kommunen, der forærer dem et arbejde, men at det er noget, de skal gøre sig fortjent til, er under al kritik. Det er en hån mod den rengøringskone, der tager på arbejde, betaler sin skat og forsøger sig selv, som stort set har det samme i løn, som en familie på kontakthjælp.«
Hvis vi afskaffer aktiveringsindsatsen og ikke hjælper ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere risikerer vi vel, at den her gruppe aldrig bliver integreret?
»Jeg tror ikke, at den her gruppe kommer i arbejde, medmindre vi giver dem nogle økonomiske udfordringer og siger til dem, at de skal kæmpe hver eneste dag for at få et arbejde. Vi risikerer, at deres børn ser, at det ikke kan betale sig at arbejde.«
