I Svendborg Kommune er de blandt Danmarks allerbedste i disciplinen omkostningseffektiv ældrepleje.
Hvis Københavns Kommune var lige så dygtig som den fynske provinskommune til at hjælpe borgerne på toilettet i hjemmeplejen og sørge for et godt liv for de ældre på plejehjemmene, ville Københavns Kommune kunne frigøre 1,4 milliarder kroner. Om året.
Det viser en stor fagfællebedømt analyse fra den borgerlige tænketank CEPOS, som B.T. beskrev i sidste uge.
Undersøgelsen gav ikke svar på, hvad de effektive kommuner gør bedre end de mindre gode på ældreområdet.
Derfor har B.T. hevet fat i Svendborg Kommune og Københavns Kommune for at høre, hvilke gode erfaringer der kan sive over Storebælt.
I Svendborg Kommune stiller ældrechef Kirsten Vie Madsen op til interview.
»Vi har lavet en masterplan for hele ældreområdet fra 2018-2025, og vores vision er – ud fra de ressourcer, vi har til rådighed – at skabe mest mulig livskvalitet for borgerne,« siger hun.
Det vil enhver ældrechef erklære sig enig i. Hvordan gør I helt konkret?
»Vi har meget fokus på at se den hele borger. Vi har fokus på rehabilitering, og hvad der skal til for at gøre borgeren mest mulig selvhjulpen. Der har vi gjort noget særligt i Svendborg, fordi vi har en særskilt sektion, der arbejder målrettet med det. Der kigger vi blandt andet på træning og ernæring,« siger hun og tilføjer, at 60 procent af de borgere, der kommer gennem forløbet, bliver selvhjulpne.
Hun tilføjer:
»Vi stjæler med stolthed gode ideer fra andre, der gør det godt. Vi har blandt andet ladet os inspirere af Fredericia i 2010-2011, som var blandt de første, der arbejdede målrettet med rehabilitering. Vores vinkel på det blev at udskille rehabilitering fra den almindelige hjemmepleje, for så vil rehabilitering altid kunne blive nedprioriteret (hvis den ligger under hjemmeplejen, red.), fordi der altid er noget, der er mere presserende.«
Kirsten Vie Madsen peger desuden på god personaleledelse, der skaber tryghed for medarbejderne og giver dem lyst til at gøre en forskel for borgerne, som en faktor, der kan forklare, hvorfor Svendborg Kommune har en førerposition på ældreområdet.
Også kommunens tætte samarbejde med det lokale foreningsliv spiller en vigtig rolle, pointerer Kirsten Vie Madsen.
»Det er både idrætslivet og frivillige foreninger. Vi har eksempelvis idrætscertificerede plejecentre, og vi har frivillige på alle vores plejecentre, hvor vi tilbyder idræt flere gange om ugen.«
Derudover handler det blandt andet også om løbende at høste effektiviseringsgevinster gennem digitalisering og såkaldt velfærdsteknologi, effektivisering af dokumentation samt at følge op på, om de fastsatte mål for de selvkoordinerende teams i hjemmeplejen bliver indfriet.
»Vi skal ikke dokumentere mindre, men smartere. Og så har vi for eksempel indført virtuelle hjemmebesøg, hvor det giver mening, for eksempel hvor en borger skal mindes om at tage sin medicin,« siger Kirsten Vie Madsen og forsætter:
»Både blandt ældrecheferne på Fyn og gennem Kommunernes Landsforening (KL) har vi et netværk for sundheds- og ældrechefer i kommunerne, hvor vi udveksler erfaringer og får viden om den politiske udvikling på området.«
I Københavns Kommune afviser man at stille op til interview og har i stedet sendt skriftlige kommentarer fra ressourcedirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Anna Schou Johansen.
»For det første er det en vild påstand at tro, at man kan skære 1,4 milliarder kroner – 1/3 af udgifterne til Københavns ældrepleje – og samtidig forestille sig, at ikke vil gå ud over kvalitet eller serviceniveau,« skriver hun og fortsætter:
»CEPOS vælger belejligt at se helt bort fra, at prisen for ældrepleje afhænger af mange ting, for eksempel kvalitet, serviceniveau og ikke mindst omkostninger til husleje og løn. Alene i forhold til husleje er det klart, at en af vores helt store omkostninger er københavner-huslejen for vores mere end 40 plejehjem. Det gør jo samlet set, at CEPOS’ analyse falder fuldstændigt til jorden.«
Anna Schou Johansen skriver videre, at CEPOS analyse fokuserer ensidigt på, hvor billigt man kan drive ældreplejen:
»Analysen tager ikke højde for, at vi på flere områder har et højt serviceniveau i København, som politikerne har prioriteret. Så CEPOS sammenligner pærer og bananer. For eksempel prioriterer vi i København fire ugers ventetidsgaranti til en plejebolig, tilskud til mad for hjemmeboende ældre m.m. Et højt serviceniveau koster mere end et lavt serviceniveau. Sådan er det.«
Anna Schou Johansen pointerer, at Københavns Kommune hvert eneste år arbejder på at effektivisere.
»Vores medarbejdere løber allerede meget hurtigt for at få tingene til at lykkes. Naturligvis kan vi også lære af andre kommuner, og det gør vi.«
