Skal man få nervøse trækninger, eller kan man trække vejret roligt?
Prisen på olie og naturgas er igen begyndt at stige, og har du en bil stående i carporten, har du formentlig også bemærket, at prisen på benzin henover foråret er kravlet op mod 15 kroner for en liter. Spørgsmålet er, om toppen er nået?
Det er igen blevet dyrere at få fyldt olietanken op i huset, tænde for gasopvarmede radiatorer og tanke bilen.
Prisen på en tønde Brent-olie ligger lige nu på knap 90 dollar, mens den ved årsskiftet lå på 76 dollar – en stigning på hele 17 procent.
Det kan mærkes ude ved benzinstanderne, hvor listeprisen på en liter benzin nu ligger på 14,69 kroner mod 12,89 kroner i midten af december sidste år, mens naturgas er steget cirka 15 procent siden slutningen af februar.
Det er de overraskende gode takter i verdensøkonomien, der har øget efterspørgslen på olie og gas, og det trækker priserne op, lyder det fra chefanalytiker og olieekspert i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.
»Den gode nyhed bag de højere priser er, at verdensøkonomien udvikler sig langt bedre i år, end vi regnede med. Der er skruet op for vækstforventningerne, især i USA, men det er også begyndt at gå lidt bedre her i Europa og i Kina, og det giver altså højere brændstofpriser, når hjulene i verdensøkonomien kører hurtigere,« siger han og tilføjer:
»Der er nærmest sket en U-vending. For et år siden snakkede alle økonomer – inklusive os selv – om en nært forestående recession. Men nu er der vækst i USA og også bedringstegn i Kina.«
Da olieprisen toppede efter Ruslands invasion af Ukraine, lå den på cirka 130 dollar. Der er intet, der tyder på, at den skal derop igen foreløbig, lyder vurderingen fra Jens Nærvig Pedersen.
»Mit bedste bud er, at prisen vil ligge omkring det niveau på 90 dollar, som faktisk er i den lidt høje ende. Prisen vil svinge mellem 80-90 dollar pr. tønde. Olieproducenterne i OPEC vil skrue produktionen op, hvis priserne stiger yderligere, og det vil være med til at holde prisen på det her niveau,« siger han og fortsætter:
»Og så skal man ikke glemme præsidentvalget i USA til november. Joe Biden har ikke lyst til, at olieprisen er for høj op til valget (det gør vælgerne utilfredse, red.). Så hvis olieprisen stiger meget mere, end det har gjort i år, vil han begynde at sælge ud af USAs strategiske oliereserver for at holde prisen nede.«
Samtidig er der godt styr på europæiske gaslagre, som her i slutningen af fyringssæsonen stadig ligger på 60 procent af den fulde kapacitet, og de ifølge chefanalytikeren kan bruges som en buffer til at holde gaspriserne nede i et fornuftigt leje.
Hvis husholdningsbudgettet har kunnet klare de trods alt moderate prisstigninger på brændstoffer her i årets første måneder, er der ifølge Jens Nærvig Pedersen ingen grund til at ligge søvnløs om natten de kommende uger og måneder.
»Lige nu ligger priserne faktisk til den dyre side. Så har man kunnet klare det inden for budgettet, skal man ikke berede sig på, at det bliver meget dyrere.«
Hør ugens udgave af Spar Kassen for at finde ud, hvordan du sparer store summer på alt fra billån og forsikring til vedligehold og brændstof.
