Rentehammeren har ramt både boligejere med fastforrentede og variabelt forrentede lån med fuld kraft.
Men det er ikke helt umuligt at finde veje ud af de tyngende rentebetalinger. Sådan lyder det fra boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Berg og cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i den spritnye episode af B.T.-podcasten ‘Spar Kassen’.
For lidt over tre år siden – i januar 2021 – kunne man gå i banken og få et 30-årigt realkreditlån med en fast rente på rekordlave 0,5 procent. I dag ligger den faste rente på fire procent og 5-procentlånet er et mulehår fra igen at åbne. Av!
I samme periode har flekslånere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som Kort Rente og F-kort, der får ny rente hvert halve år, oplevet, at deres rente har bevæget sig fra negativt terræn til over fire procent. Av!
Hvad dælen gør man, når rentehammeren bliver ved med at hamre ned over fingrene?
Det afhænger selvsagt af, hvilken situation man står i, og hvilket lån man har, betoner såvel Søren Kristensen som Lise Nytoft Bergmann.
Hører man til de man mange boligejere, der har udnyttet de hastigt stigende renter til at gå op i rente for at barbere restgælden markant ned, kommer Lise Nytoft Bergmann med et råd i den halvtørre ende af skalaen.
»Det bedste og kedelig råd er tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed,« siger hun i ‘Spar Kassen’ og fortsætter:
»Man skal huske på, at man fik en kæmpe reduktion i restgælden (...). Mange boligejere har en break even på 10-15 år med det her renteniveau, før hele gevinsten er spist op. Så man kan god tåle, at der går lang tid (før man kan gå ned i rente igen, red.).«
Men er man af den eller anden grund blevet presset af det høje renteniveau, anbefaler Lise Nytoft Bergmann, at man tager et møde med sin bankrådgiver.
Hvis man for eksempel har opkonverteret et 1-procentslån til et nyt fastforrentet 5-procentslån, kan man overveje at foretage en såkaldt skrå konvertering til et lån med variabel rente. For eksempel ligger renten på et F5-lån i dag på cirka 3,2 procent. Det vil give lidt luft i privatøkonomien, bemærker hun.
Også Søren Kristensen har blikket rettet mod de variabelt forrentede lån som F3 og F5.
De kan nemlig ifølge cheføkonomen også være en løsning for boligejere, der er trætte af den høje rente på deres F-kort-lån. Lige nu ligger renten på et F-kort-lån inklusive rentetillæg på lidt over fire procent, mens renten på et F3-lån ligger på cirka 3,3 procent.
Går man fra F-kort til F3, kan man pr. lånte million kroner uden afdrag spare cirka 150 kroner efter skat om måneden, og går man fra F-kort til F5, lyder besparelsen ifølge Søren Kristensen på 300-350 kroner om måneden.
»Det er ikke voldsomme beløb, men dog den rigtige vej,« siger han.
Har man et F-kort-lån uden afdrag på tre millioner kroner, kan man skære cirka 1.000 kroner af den månedlige ydelse efter skat.
Til gengæld har man bundet sig til en rente på cirka 3,2 procent de næste fem år, og man risikerer dermed at gå glip af de forventede rentesænkninger på F-kort-lånet.
Nordea forventer, at den korte rente er faldet til 2,60 procent inklusive rentetillæg ved årsskiftet 2025/2026.
Boligejere landet over venter utålmodigt på, at renterne begynder at falde. Hvad skal der til for, at det sker, og er der en udvej, hvis renterne forbliver høje? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten 'Spar Kassen'.
