Boligejerne har fået en forårsforkølet start på 2024.

Stykke for stykke, slag efter slag er boligpriserne blevet banket ned som sømmet i huggeblokken på det lokale værtshus.

Fra februar til marts faldt både huspriserne, prisen på ejerlejligheder og sommerhuse, når man korrigerer for de normale sæsonudsving.

Det viser en opgørelse, som Nordea har lavet på baggrund af Boligsidens Markedsindeks over prisudviklingen i marts.

Huspriserne faldt med 0,2 procent, mens priserne på ejerlejligheder og sommerhuse dykkede med henholdsvis 1,0 procent og 0,7 procent.

Ser man på den sæsonkorrigerede prisudvikling siden årsskiftet, har huspriserne stået næsten stille; dog med et lille negativt fortegn på anden decimal.

Priserne på ejerlejligheder er faldet med 1,3 procent, mens det begyndende forår heller ikke har kunnet løfte sommerhuspriserne, som i årets første kvartal er blevet barberet ned med 2,1 procent (se skema med prisudviklingen på huse og ejerlejligheder i dit område de seneste 1-10 år i bunden af artiklen).

»Boligmarkedet har fået en sløj start på 2024, og tallene for marts bekræfter udviklingen. Huspriserne bevæger sig i øjeblikket sidelæns, mens både ejerlejligheder og fritidshuse falder i pris,« siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

Lise Nytoft Bergmann er boligøkonom i Nordea Kredit.
Lise Nytoft Bergmann er boligøkonom i Nordea Kredit. Foto: Mathias Svold
Vis mere

»Der er ikke tale om en dramatisk udvikling, men snarere om en lidt trykket stemning, hvor interessen for at handle bolig ikke er særligt stor.«

Kigger man lidt længere frem, er der blandt bankøkonomer og Nationalbanken bred enighed om, at huspriserne vil rette sig i løbet af 2024. Nationalbanken vurderer eksempelvis, at huspriserne på landsplan vil stige med i gennemsnit 3,6 procent i år.

Lige så stor enighed er der om, at ejerne af ejerlejligheder i især København kan se frem til yderligere prisfald i år som følge boligskattereformen, der trådte i kraft 1. januar i år. Reformen øger nemlig boligskatterne på ejerlejligheder betragteligt for nye købere, og det presser prisen ned.

Men selv om boligmarkedet ikke just er i forårshumør i år, kan boligejere, der har haft deres bolig i mere end et år roligt læne sig tilbage og nyde forårssolen og lune sig ved de stigende friværdier, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

Hus- og lejlighedsejere kan trods sløj start på 2024 glæde sig over store stigninger i friværdierne de seneste fem-ti år. 
Hus- og lejlighedsejere kan trods sløj start på 2024 glæde sig over store stigninger i friværdierne de seneste fem-ti år.  Foto: Mathias Svold
Vis mere

En gennemsnitlig husejer med et hus på 140 kvadratmeter har nemlig oplevet en prisstigning på ganske pæne fire procent det seneste år. Det svarer til, at huset er steget fra 2.263.000 kroner til nu 2.359.000 kroner; en stigning på 96.000 kroner.

Også ejerlejlighedsejerne har fået boostet friværdierne de seneste 12 måneder. Her er en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvadratmeter steget med solide 158.000 kroner svarende til et prishop på seks procent.

Prisstigningen på ejerlejligheder skyldes ikke mindst, at der op mod årsskiftet 2023/2024 blev hamstret lejligheder for at sikre sig en skatterabat, inden skattereformen trådte i kraft ved årsskiftet.

Og går vi fem eller ti år tilbage, er huspriserne frem til i dag steget med henholdsvis 20 procent og 48 procent svarende til en prisstigning på henholdsvis 388.000 kroner og 762.000 kroner.

”Lige nu siver boligpriserne, men man skal ikke have været boligejer i ret mange år, før man alligevel kan sælge med en rigtigt flot gevinst,” siger Lise Nytoft Bergmann og tilføjer:

“Bortset fra en kort periode fra sommeren 2022 til foråret 2023 er boligpriserne nærmest steget konstant de seneste ti år, og langt de fleste boligejere har derfor oparbejdet en rigtig flot friværdi i deres bolig. Det gælder både på markedet for huse og ejerlejligheder.”