Danske Bank afskediger 123 medarbejdere. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansforbundet.

Af pressemeddelelsen fremgår det som led i bankens ’Forward 28’-strategi.

»Bankens ansatte har trukket et kæmpe læs for både at skabe resultater for banken og gå konstruktivt ind i de omfattende forandringsprocesser, banken har gennemført de senere år,« siger Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank.

»At der nu skæres 123 kolleger af en i forvejen presset medarbejdergruppe, er svært at forstå for medarbejderne i Danske Bank, som vil virksomheden det bedste og hver dag gør en kæmpe indsats.«

Offentliggørelsen kommer fire dage efter 2023-regnskabet, der bl.a. viste et rekordoverskud på 21,3 mia. kr., som er bankens største nogensinde.

»Forandringer er en del af hverdagen som finansansat, men her er vi i en situation, hvor Danske Bank leverer et rekordoverskud og så fire dage senere reducerer voldsomt i de medarbejdere, der har skabt resultaterne. Det virkelig svært at se både det rimelige og fornuftige i,« siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.

Artiklen opdateres...