Så fik vi syn for sagn.
Vurderingsstyrelsen vidste, at der var store problemer med de skandaleramte ejendomsvurderinger, inden styrelsen sendte dem ud til de måbende boligejere i september sidste år.
Så klokkeklar er konklusionen i ombudsmand Niels Fengers minutiøse gennemgang af sagen. Over 20 sider opridser han det skandaleløse forløb, der betød, at titusindvis af boligejere modtog en vurdering, der - for at citere skatteminister Jeppe Bruus - var ‘helt på månen’.
I utallige tilfælde spyttede Vurderingsstyrelsen digitale vurderinger ud, hvor grundværdien var mange gange højere end grunden med hus på.
Niels Fenger pakker sin kritik ind i tørt embedsmandssprog og noterer i sin udtalelse, at styrelsen var ‘bekendt med denne problemstilling’ inden udsendelsen af vurderingerne, og at det havde været bedre for borgernes tillid til skattemyndighederne, hvis styrelsen havde kvalitetssikret vurderingerne inden udsendelsen.
Oversat til jævnt dansk: Det er en forvaltningsmæssig skandale, at skattemyndighederne med åbne øjne har sendt titusindvis af pilskæve ejendomsvurderinger ud til borgerne – som de i parentes bemærket i øvrigt ikke har retskrav på at kunne klage over.
Det gør det mildt sagt ikke bedre, at det computersystem, der har fejlet så eklatant, har sprængt den oprindelige budgetramme med en fantasillion-agtig procentsats.
Det oprindelige budget på systemet, der skulle erstatte det tidligere og også skandaleramte ejendomsvurderingssystem, var ifølge Skatteministeriets bedste skøn i 2015 81,8 millioner kroner. I dag har regningen til skatteborgerne for et system, der ikke virker ordentligt, for længst passeret fire milliarder kroner.
Da der – uden sammenligning i øvrigt – skulle findes en forklaring på, hvordan det kunne gå under radaren i årevis, at Britta Nielsen lænsede Socialstyrelsen for 117 millioner kroner, pegede de ledende embedsmænd på, at det skyldtes ‘nedarvede systemfejl’.
De glemte imidlertid behændigt at spørge sig selv, hvem der mon havde ansvaret for indkøbet og driften af systemerne?
Samme spørgsmål kan med rette stille til topembedsmændene i Vurderingsstyrelsen og de skiftende skatteministre, der har haft og stadig har det øverste politiske ansvar for det nye, digitale ejendomsvurderingssystem?
Hvem har – eller har mandsmod til at påtage sig – ansvaret for, at de pilskæve ejendomsvurderinger blev sendt ud?
Siden 2021 har karriereembedsmanden Poul Taankvist været direktør i Vurderingsstyrelsen og siddet med det øverste administrative ansvar for ejendomsvurderingsskandalen.
Men han kommer ikke til at påtage sig noget ansvar. 1. maj tiltræder han nemlig i stedet stillingen som koncerndirektør i Forsvarsministeriet.
Her får han ansvaret for at rette op på den yderst kritisable økonomistyring i Forsvaret og ikke mindst indkøb af forsvarsmateriel for svimlende 195 milliarder kroner de kommende år.
Betryggende?
Man har lov at håbe.
Skatteborgerne har i hvert fald ikke brug for flere ‘nedarvede systemfejl’, monstrøse budgetoverskridelser, ansvarsfralæggelse og urimelig behandling for egne penge.
