Huspriserne stiger i hele landet, men der er stadig kommuner, hvor kvadratmeterpriserne falder

Boligmarkedet har det godt langt de fleste steder i landet. Salgsprisen for villaer og rækkehuse nåede i september det højeste niveau siden 2010 med 12.954 kr. i gennemsnit pr. kvadratmeter på landsplan.

Den årlige prisstigning var fra september 2015 til 2016 på 5,1 procent for huse og 7,5 procent for ejerlejligheder.

Det viser de seneste tal fra Boligsiden.dk. Men selvom prisniveauet er på sit højeste nogensinde, og bedringen når længere og længere ud fra de store byer, så er der også steder, hvor det ikke gør sig gældende.

LOG IND PÅ BT PLUS og bliv klogere på boligmarkedet og de stigende boligpriser. Få en oversigt over hele landets kvadratmeterpriser og tjek om boligpriserne i din kommune er steget eller faldet.

Det får du:

  • Hele artiklen 'Boligmarkedet sætter rekord: Se kvadratmeterpriserne for hele Danmark'
  • Artiklen 'Ejendomsmæglere lader sig ikke afskrække'
  • Grafikken 'Prisudviklingen i hele Danmark'

Huspriserne stiger i hele landet, men der er stadig kommuner, hvor kvadratmeterpriserne falder

Boligmarkedet har det godt langt de fleste steder i landet. Salgsprisen for villaer og rækkehuse nåede i september det højeste niveau siden 2010 med 12.954 kr. i gennemsnit pr. kvadratmeter på landsplan.

Den årlige prisstigning var fra september 2015 til 2016 på 5,1 procent for huse og 7,5 procent for ejerlejligheder.

Det viser de seneste tal fra Boligsiden.dk. Men selvom prisniveauet er på sit højeste nogensinde, og bedringen når længere og længere ud fra de store byer, så er der også steder, hvor det ikke gør sig gældende.

For i de mindre byer og landdistrikter står boligmarkedet stille, vurderer cheføkonom i Nykredit Mira Lie Nielsen.

Flytter til store byer

»Boligmarkedet er præget af, at de fleste bor i og omkring de større byer. Det gør det svært for boligejere at sælge de steder, hvor indbyggertallet svinder, og hvor det er svært af få et arbejde. Men vi ser nu, at det ikke kun er de allerstørste byer, som formår at trække folk til, og dermed får boligpriserne til at stige,« siger Mira Lie Nielsen.

Det sker eksempelvis i Aalborg Kommune, som har den største vækst i tilflyttere blandt de danske kommuner. I perioden 1. juli 2015 til 1. juli 2016 flyttede 816 personer til Aalborg, hvor kvadratmeterpriserne også er steget både på huse og ejerlejligheder.

Ser man på ejerlejligheder i de store byer, så ligger de på niveau med det, vi så i 2006, altså før finanskrisen.

Hurtigere salg

Det fortæller kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, Birgit Daetz, som forklarer, at den positive udvikling på boligmarkedet kommer til udtryk i de stigende priser samtidig med, at huse og ejerlejligheder bliver solgt hurtigere end tidligere.

»Lige nu er der medvind til husejerne, men nu hvor en ændring i boligskatterne svæver i luften, er det ikke til at vide, om det fortsætter. Boligmarkedet kan reagere både på stigende skatter og på en stigende rente, så der er flere faktorer, der kan få billedet til at se helt anderledes ud om et halvt år,« siger Birgit Daetz.

Dykker man ned i tallene fra Boligsiden.dk, viser de dog også, at der flere steder i landet er en negativ udvikling med faldende kvadratmeterpriser.

Eksempelvis Lemvig Kommune og Tønder Kommune, hvor kvadratmeterpriserne er faldet omkring 10 procent.

Det er dog særligt de små byer, som risikerer helt at forsvinde, vurderer Mira Lie Nielsen.

Hun forklarer, at der vil være nogle lokale vindere, eksempelvis byer med en skole og nogle få butikker, som vil suge folk fra nærområder til sig, mens de helt små byer vil blive mindre og til sidst forsvinde.

Ejendomsmæglere lader sig ikke afskrække

Selvom huspriserne generelt er på vej op, så er der flere steder i landet, hvor man ser en negativ udvikling. Det er særligt i randområderne, og eksempelvis i Nordfyns Kommune er kvadratmeterprisen faldet med næsten 15 procent siden september 2015.

Det afskrækker dog ikke ejendomsmægler Marie Petersen fra Bogense på Nordfyn, som mener, at det er et godt tidspunkt at være ejendomsmægler på Nordfyn.

»Sælgere er mere realistiske om prisniveauet end tidligere, men det har været en lang proces siden finanskrisen. Folk forsøgte at have tålmodighed og tænkte, at priserne ville komme op igen, men det gjorde de ikke, så derfor tilpasser folk sig,« siger Marie Petersen.

Modsat står det til i Sorø Kommune på Midtsjælland, hvor kvadratmeterprisen er steget med næsten 25 procent. Det oplever ejendomsmægler Henrik Hjortkær hos Nybolig, som fortæller, at det er blevet nemmere at sælge et hus – særligt i bydelen Frederiksberg i Sorø.

»Vi har fået vores tilflyttere tilbage, primært dem fra København. Mange af dem er vokset op her, men vi oplever også nogen, som aldrig har sat sine ben i Sorø før,« siger Henrik Hjortkær.

Prisudviklingen i hele Danmark