Skatteminister Jeppe Bruus bliver nu kaldt i samråd om de skandaleramte ejendomsvurderinger.
Her vil han skulle forklare, hvorfor Vurderingsstyrelsen valgte at udsende pilskæve, foreløbige ejendomsvurderinger i september 2023, selvom styrelsen på det tidspunkt udmærket vidste, at der var store problemer med vurderingerne.
Det er Danmarksdemokraternes skatteordfører, Hans Kristian Skibby, der nu kræver en forklaring fra skatteministeren under ministeransvar.
Det sker, efter Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, torsdag formiddag har udtalt kritik af styrelsen for ikke at have sikret højere kvalitet i de udsendte vurderinger.
»Vi er vidne til et amatøragtigt forløb. Vi kan nu se, at Vurderingsstyrelsen var bekendt med, at en række ejerboliger havde en højere grundværdi end ejendomsværdi (grund med hus, red.). Jeg er meget interesseret i at vide, om Jeppe Bruus har haft kendskab til det her forløb,« siger Hans Kristian Skibby og tilføjer:
»Det står klart, at Vurderingsstyrelsen ikke lavede de nødvendige tryk- og kvalitetstest af vurderingerne, før de sendte dem ud. Det har styrelsen efterfølgende været ude at sige, at det havde de ikke tid til. Hvis ministeren har været vidende om det – eller måske presset på for at få de foreløbige vurderinger ud – er det en skærpende omstændighed. Det vil jeg gerne vide.«
Det er endnu for tidligt at tale om eventuelle konsekvenser, mener Hans Kristian Skibby.
»I første omgang må vi høre, hvad ministeren siger på samrådet. Det her en meget stor sag, hvor man har generet i hundredtusindvis af danske boligejere. Og den dag i dag er der fortsat mange boligejere, der står med håret i postkassen.«
Han tilføjer:
»Jeg er helt med på, at vi har en flink og rar skatteminister, og han har ved Gud arvet en masse lortesager. Men det gør ikke, at man kan sidde med hænderne i skødet. Derfor må vi som ansvarlig opposition have klarhed over, hvem der har vidst hvad hvornår.«
Ombudsmanden fastslår i sin udtalelse, at Vurderingsstyrelsen var ‘bekendt’ med, at en række ejendomme havde en højere grundværdi end ejendomsværdi, før styrelsens udsendte de fejlbehæftede, foreløbige ejendomsvurderinger.
Ombudsmanden pointerer også, at Vurderingsstyrelsen burde have gjort mere for at kvalitetssikre de foreløbige ejendomsvurderinger, og at ‘hverken den særlige lovgivningsmæssige ramme for de foreløbige 2022-vurderinger eller det forhold, at det kan være en særdeles kompliceret opgave at udvikle og gennemføre et større offentligt it-system’ er en gangbar undskyldning.
Vurderingsstyrelsen har indtil videre måttet korrigere den foreløbige 2022-vurdering for over 60.000 ejendomme.
