Amerikanske baseballfans måtte tirsdag aften flygte fra deres pladser.

Kort inden opgøret mellem Arizona Diamondbacks og Los Angeles Dodgers i Phoenix blev nemlig forsinket med hele to timer på grund af små uønskede gæster.

Pludselig havde en kæmpe bisværm nemlig kastet sig over et sikkerhedsnet, som hang i den ene ende af stadionet Chase Field, skriver ESPN.

Derfor blev en lokal biavler da også tilkaldt for at få bugt med de mange bier, der skabte et mindre kaos på tilskuerpladserne.

Foto: Mark J. Rebilas/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Aftenens redningsmand blev herefter både tiljublet og klappet af banen, da han havde klaret opgaven.

Det er ikke ligefrem første gang, at en massiv sværm af bier afbryder et sportsevent i USA.

I marts blev tenniskampen mellem Alexander Zverev og Carlos Alcaraz ved Masters 1000-turneringen i Indian Wells også afbrudt i en periode, efter en sværm af bier havde invaderet banen.

Det kan du læse mere om LIGE HER.