Nye tal viser, at knap 100 ansatte har fået erstatning for kræftsygdomme udløst af asbest fra FLSmidths eternitfabrik.
Danmarks største arbejdsmiljøskandale har hidtil været svær at overskue.
Men BT kan i dag afsløre, at i hvert fald 94 ansatte på FLSmidths nu hedengangne Dansk Eternit Fabrik har fået anerkendt en kræftsygdom som direkte relateret til deres arbejde med asbest på fabrikken.
Det viser en gennemgang af erstatningssager i perioden 1983-2013, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har foretaget for BT.
På trods af at både læger på arbejdsmedicinske klinikker og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring altså i mindst 94 tilfælde har sat alvorlige kræftsygdomme i forbindelse med eternitfabrikken, vil FLSmidth i dag stadig ikke erkende sammenhængen mellem sygdommene og den asbest, som hvirvlede rundt i luften på fabrikken.
Flere børn af asbestarbejdere har tidligere i BT forlangt en undskyldning af FLSmidth - det lader ikke til, de får en.
I stedet for at tage stilling til koncernens egen fortid svarer FL-Smidth, at koncernen på grund af myndighedernes asbestforbud ikke har ’belæg for at tro andet end, at der er en sammenhæng mellem øget helbredsrisiko og anvendelse af asbest,’ skriver kommunikationsansvarlig Sofie Karen Lindberg i et skriftligt svar.
Sekretær kræftramt 46 år senere
Der dukker stadig sager op med kræftramte.
72-årige Dorte Schütt fik i 2015 konstateret lungehindekræft 46 år efter, hun som 21-årig arbejdede som sekretær på FLSmidths fabrik. Hun kan slet ikke forstå, at FLSmidth stadig ikke vil erkende, at hun og mange andre blev syge af asbest fra fabrikken.
»Det kan ikke være rigtigt, at FL-Smidth ikke vil forholde sig til det. For vi, der er blevet syge af det, bliver konstant mindet om det. De kan ikke bare vaske hænder ved at undgå at svare,« siger Dorte Schütt.
Det har i årtier været kendt, at hundredvis af arbejdere på eternitfabrikken blev ramt af lungesygdomme som følge af de mange ton asbest, de ansatte blev udsat for i produktionen af tagplader og rør indtil asbestforbuddet i 1986.
Men den nye opgørelse sætter for første gang tal på de kræftramte arbejdere, der hele vejen op i det nye årtusinde har fået anerkendt deres sygdom som en direkte følge af at arbejde med asbest på fabrikken.
Det reelle antal kræftramte ansatte skønner Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dog at være højere, fordi myndigheden efter fabrikkens lukning ikke systematisk har skrevet eternitfabrikken på som arbejdsgiver, og fordi sager før 1992 kun i begrænset omfang kunne graves frem.
Samtidig spiller en række andre faktorer ind, forklarer Øyvind Omland, professor og overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg.
»Der er nogle, som når at dø, før de bliver diagnosticeret med lungehindekræft. Og der kan være nogle, der ikke får det anmeldt som erhvervssygdom,« forklarer Øyvind Omland, der har haft mange patienter fra eternitfabrikken.
Anerkendt som erhvervssygdom
I de sager, myndigheden kan grave frem med Dansk Eternit Fabrik registreret som arbejdsgiver, har i alt 151 personer fået anerkendt sygdomme. 42 fik dødelig lungehindekræft, 49 led af lungekræft, mens tre havde bughindekræft.
Dorte Schütt fik anerkendt sin lungehindekræft som erhvervssygdom fra sin tid på fabrikken i 2015, og er samtidig et eksempel på en person, der indgår i mørketallet. Hun er ikke med i opgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Speciallæge i samfundsmedicin Edith Raffn har lavet flere undersøgelser af arbejdere på fabrikken i 1980’erne og 1990’erne. I 1943-1990 fandt hun 223 tilfælde af lungekræft og 12 tilfælde af lungehindekræft blandt de mandlige arbejdere. Langtfra alle tilfælde blev dog anmeldt eller anerkendt som erhvervssygdom.
At der i den nye opgørelse er 42 tilfælde af lungehindekræft, skal forklares med den lange latenstid ved den sjældne kræftform. Sygdommen kan ramme op til 60 år efter, man har indåndet asbestfibre.
Selv om det reelle antal af lungehindekræft-tilfælde hos eternitarbejdere skønnes at være meget højere, er det i sig selv skræmmende, at der er registreret 42 tilfælde af den sjældne kræftform, siger Edith Raffn.
»Det er rigtig mange på de år. Og det er jo en dødelig sygdom, som meget sjældent kan kureres.«
Fagforbundet 3F mener, at FL-Smidth bør undskylde over for arbejderne og oprette en form for kompensationsordning, siger Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F:
»Det er beskæmmende, at FLSmidth ikke har moral til at erkende sit ansvar.«
FLSmidth sagsøges i USA
FLSmidth måtte sidste år forsvare sig imod anklager om, at personer i USA er blevet syge af de asbestholdige materialer, som FLSmidth har produceret.
Det fremgår af virksomhedens årlige rapport, men koncernen vil ikke oplyse, hvor mange retssager den er involveret i.
I retssager kan eventuelle indrømmelser og undskyldninger fra FLSmidth blive brugt imod dem i retten, forklarer den danske forsvarsadvokat Jane Fischer-Byrialsen, der arbejder i New York.
Det kan forklare, hvorfor den danske koncern ikke vil svare på, om den erkender sammenhængen mellem brug af asbest på koncernens eternitfabrik og de sygdomme, de ansatte fik af det kræftfremkaldende mineral.
»FLSmidths advokater i USA råder dem nok til ikke at sige noget overhovedet,« forklarer Jane Fischer-Byrialsen og tilføjer, at asbestretssager i USA som regel ikke ender særlig godt for dem, der bliver sagsøgt.
»I 2015 var der afgørelser i asbest-retssager, hvor det endte med op til 20 millioner dollar i erstatning – bare til én person,« forklarer Jane Fischer-Byrialsen. Eksemplet omhandler ikke FL-Smidth.
Jane Fischer-Byrialsen undrer sig over, at FLSmidth ikke vil kommentere, hvor mange personer koncernen bliver sagsøgt af. For det kan have stor relevans for FLSmidths aktionærer, mener hun.
»Antallet af sagsøgere har en kæmpe påvirkning af, hvor mange millioner FLSmidth kan tabe.«
