Hér er Susan-morderen på vej til afsoning af sin livstidsdom.
Den 52-årige Lars Lee Leif Anborg-Nielsen blev i går i et nævningeting i Østre Landsret kendt skyldig i drabet og sex-mishandlingen af den ti-årige skolepige Susan Rasch Ipsen fra Tranumparken i Brøndby Strand 29. maj 1998.
Det tog de tolv nævninge én time og 55 minutter at afgøre skylds-spørgsmålet.
Senere fulgte strafudmålingen, hvor statsadvokat Erik Merlung krævede fængsel på livstid, mens forsvareren, advokat Morten Wagner, bad om en tidsbestemt straf i en ultrakort procedure af to minutters varighed.
Efter en votering på tolv minutter var nævningene og de tre juridiske dommere enige om dommen:
Fængsel på livstid.
Anborg-Nielsen blev dømt for drab og for usømmelig omgang med lig.
Han blev dømt for det meget omtalte drab på den 10-årige skolepige Susan Rasch Ipsen, hvis skændede lig blev fundet i et kælderrum i Tranumparken ved Brøndby Strand 5. juni 1998 - en uge efter drabet.
Hun blev sidst set fredag 29. maj om aftenen, hvor hun efter spisetid var ude at sælge lodsedler i kvarteret. Politiet mener, at hun blev dræbt efter klokken 21, og at liget på et senere tidspunkt blev anbragt i det uaflåste kælderrum, hvor morderen efter anbringelsen satte en hængelås på.
Efter livstidsdommen var der ikke nogen reaktion at spore hos Lars Lee Anborg-Nielsen.
Anklageren, statsadvokat Erik Merlung, var godt tilfreds med dommen.
"Det er godt, det nu er overstået. Jeg er tilfreds med dommen, den er god for retshåndhævelsen. Det har forløbet i retten vist," sagde Erik Merlung til B.T. efter domsafsigelsen.
Forsvareren, advokat Morten Wagner, ankede, efter samråd med sin klient, livstidsdommen til Højesteret, til formildelse.
"Det har jo været praksis at give livstid i sager om sex-drab på piger. Det ville ikke tjene noget formål at begynde at diskutere det.
Derfor anbefalede jeg min klient at anke dommen til Højesteret for at få afprøvet, om den praksis stadig skal være gældende," sagde Morten Wagner efter dommen.
Den mentalerklæring, der er afgivet af retspsykiaterne om den nu dømte, og en erklæring fra Retslægerådet fortæller, at Lars Lee Anborg-Nielsen ikke er sindssyg eller har været det og derfor er egnet til almindelig straf.
Den dømte betegnes som meget velbegavet med evne til at knytte sociale kontakter, men med en opvækst med manglende nærhed til forældrene og megen korporlig afstraffelse.
Den sidste dag i den lange nævningesag mod Lars Lee Anborg Nielsen startede få minutter over ni med retsformanden, landsdommer Bent Otkens retsbelæring af de tolv nævninge.
Landsdommeren lagde afstand til de forklaringer, som den da tiltalte for drabet har anvendt for at sandsynliggøre sin uskyld.
"De tekniske beviser i sagen - sæd i Susans endetarm, der menes at stamme fra den 52-årige mand, og hendes blod på hans bukser - er så forsigtigt udlagt af retsgenetikerne, at der ikke er grund til at anfægte eksperternes bedømmelse af dna-analyserne.
Den kan De uden videre lægge til grund," sagde retsformanden til nævningene.
Lars Lee Anborg-Nielsen har hævdet, at han onanerede i det kælderum i Tranumparken, hvor Susans skændede lig blev fundet.
Hans forsvarer, advokat Morten Wagner, har udlagt det sådan, at den virkelige, men ukendte drabsmand har bragt Susan i kontakt med sæden, f.eks. ved at slæbe hendes lig over kældergulvet.
Den forklaring var retsformanden mildest talt uening i:
"Forklaringen om onani virker i sig selv usandsynlig. Nævningene må gøre op med sig selv, om den tiltalte ville være gået ned i et uhumsk kælderrum i stedet for at blive i sin lejlighed.
Hvis sæden i Susans endetarm skulle være fremkommet ved, at hun var blevet slæbt hen over gulvet, er det meget påfaldende, at sæden kun endte i hendes endetarm og ikke andre steder. Der blev ikke fundet hudafskrabninger på hendes endeballer, som kunne vise, at hun var blevet slæbt hen over et ru betongulv," sagde Bent Otken.
Landsdommeren understregede til slut, at blodpletterne på Anborg Nielsens bukser var et meget vigtigt bevis.
"Som det ellers ofte er tilfældet i drabssager, er der i denne sag ingen tvivl om, at drabsmanden har haft forsæt til drabet og den efterfølgende ligskænding. Motivet var utvivlsomt seksuelt," sluttede retsformanden sin retsbelæring.
Derefter faldt skyldig-kendelsen så og dernæst strafudmålingen.
Livstidsstraf er fængsel, til man dør.
Men, for der er et men, i praksis afsoner livstidsfangerne 16-17 år i gennemsnit, inden de bliver benådet.
Formelt sker det med Dronningens underskrift efter indstilling fra Justitsministeren.
