Her er listen over ulykker, SAS har haft: Fælles for den første liste er, at der var dødsofre. Derefter følger en liste over, hvornår SAS-passagerer har været i fare, i nogle tilfælde har der været tilskadekomne, men dødsfald blev undgået.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>4. april 1947: SAS maskinen fra Stockholm til london forulykker i Northolt lufthavn. 25 passagerer og syv besætningsmedlemmer omkommer.

12. februar 1948: SAS-flyet »Sejr Viking« styrter ned ved Vogelberg nær Frankfurt. 21 omkommer.

8. februar 1949: Det Danske Luftfartsselskabs »Torlak Viking« på ruten Madrid-København forulykker i Øresund ved indflyvning til Kastrup. 28 mennesker omkommer.

19. januar 1960: SAS »Orm Viking« forulykker under indflyvning til Ankara, Tyrkiet. 42 personer omkommer.

13. januar 1969: SAS-maskinen »Sverre Viking« styrter i havet ud for Los Angeles. 15 personer omkommer, 17 bliver alvorligt såret.

8. oktober 2001: SAS »Lage Viking« forulykker under start fra Milanos Lufthavn. 118 mennesker omkommer, heraf var de 104 ombord på flyet, resten var lufthavnspersonale og fire om bord på et mindre Cessna-fly, SAS-flyet kolliderede med i starten.

SAS-uheld uden dræbte

19. april 1970: Brand i maskine under start fra Rom. 12 af de 65 ombordværende kvæstes.

15. september 1972: SAS-fly med 92 om bord kapres på ruten Malmø-Madrid. Ingen tilskadekomne.

30. januar 1973: Fly med 33 om bord kan ikke gå i luften i Oslo. Ingen tilskadekomne.

28. februar 1984: Et DC 10 med 177 om bord kører ud over landingsbanen i New York. Ingen tilskadekomne.

23. februar 1987: Et SAS-fly lander meget hårdt i Trondheim med 107 om bord. Ingen tilskadekomne.

27. december 1991: Et SAS-fly, type MD 80 nødlander i Gottröra på grund af overisning af vinger. 129 er om bord, én kvæstes alvorligt.

25. november 1993: Der går ild i kabinen på et MD 80-fly i København. Én kvæstes alvorligt.

3. november 1994: Et SAS-fly af typen MD 80 med 129 om bord kapres på vej til Oslo. Ingen tilskadekomne.