Vitalij Kalojev mistede sin familie flykatastrofe og tog hævn ved at dræbte dansk flyveleder. Nu er han udnævnt til minister.

I vinteren 2004 dræbte Vitalij Kalojev den danske flyveleder Peter Nielsen, efter at han to år tidligere havde mistet sin familie i en flykatastrofe ved Bodensøen. Nu er den russiske drabsmand udnævnt til minister, skriver den svenske avis Aftonbladet.

Flylederen Peter Nielsen sad i kontroltårnet 1. juli 2002, da et russisk charterfly med feriebørn og et fragtfly fra DHL kolliderede i luften. 52 skolebørn omkom. Blandt de dræbte var Kalojevs hustru og to børn, den fireårig Diana og den 11-årige Konstantin.

Vitalij Kalojev opsøgte to år senere den danske flyveleder i hans hjem i Schweiz og stak ham ned foran danskerens kone og tre børn.

Russeren blev oprindeligt idømt otte års fængsel for drabet, men blev i november 2007 løsladt efter at have afsonet to tredjedele af dommen. Efter fem et halvt års i fængsel er han nu udnævnt til viceboligminister i republikken Nordossetien i det nordlige Kaukasus.

Havarikommissionen har siden ulykken konkluderet, at Peter Nielsen ingen skyld havde i den tragiske kollision.

/ritzau/