"Du har flammer bag dig," advarer kontroltårnet i Charles de Gaulle-lufthavnen ved Paris. Godt et minut senere er det hele forbi, og via sensationelle amatøroptagelser bliver vi hjemme i vore stuer vidner til en af de værste flykatastrofer i nyere tid.

Concorden brænder voldsomt og styrter ned i den lille by Gonasse, hvor den efterlader død og ødelæggelse.

113 mennesker omkom, blandt dem et ægtepar fra Højbjerg.

Ifølge den foreløbige havarirapport eksploderede det ene landingshjul, da det kørte over en metalgenstand på startbanen.

Hvad der derefter skete er fortsat uvist, men selv de mest hårdhudede får gåsehud, når de læser udskriften af båndoptagelserne fra de sidste skæbnesvangre sekunder, hvor piloterne ser døden i øjnene.

Optagelserne fra cockpit-voice-recorderen, der var ombord i Concorde flight AF 4590 d. 25. juli:

Kl. 13.58: Mandskabet kontakter kontroltårnet for at planlægge afgangen.

14.07: Kontroltårnet giver tilladelse til start, bekræfter runway 26 til højre.

14.34: Kontroltårnet giver tilladelse til at køre til startbanen.

14.42.17: Tårnet: "Air France 4590, runway 26 højre, vind zero 90 knob, godkendt for take off."

14.42.21: Andenpilot Jean Marcot: "4590 afgang 26 højre."

14.42.24: Kaptajn Christian Marty: "Er alle klar?".

14.42.25: Andenpiloten: "Ja"

14.42.26: Mekanikeren: "Ja"

14.42.26: Kaptajnen: "Op til 100,150." (fulgt af uklare ord).

14.42.35: Uidentificeret stemme på radioen: "Go on, Christian".

14.42.43: Mekanikeren: "Vi har motor fire varmet op."

14.42.54: Andenpiloten: "100 knob."

14.42.55: Kaptajnen: "Bekræftet."

14.42.57: Mekanikeren: "Fire grønt."

14.43.03: Andenpiloten: "V one."

(V one betyder, at nu er farten så høj, at flyet skal i luften. Det kan ikke afbryde starten).

14.43.13: Andenpiloten: "Pas på."

14.43.13: Kontroltårnet: "Concorde zero 4590, du har flammer. Du har flammer bag dig."

14.43.16: Uidentificeret stemme: "Rigtigt."

14.43.16: Mekanikeren: "Stop." (uklart)

14.43.18: Andenpiloten: "Modtaget."

14.43.20: Mekanikeren: "Breakdown, breakdown motor to."

14.43.20: Uidentificeret stemme: "Det brænder kraftigt."

14.43.24: Mekanikeren: "Sluk motor to."

14.43.25: Kaptajnen: "Motorbrand procedure."

14.43.27: Andenpiloten: "Advarsel, fartmåleren, fartmåleren, fartmåleren (forbindelse afbrydes.)

14.43.28: Kontroltårnet: "Det brænder kraftigt, og jeg er ikke sikker på, at det kommer fra motoren."

14.43.30: Kaptajnen: "Understel på vej op."

14.43.31: Tårnet: "4590, du har kraftige flammer bag dig."

14.43.32: Mekanikeren: "Understellet." (Alarm)

14.43.34: Tårnet: "Modtager signal?"

14.43.34: Andenpiloten: "Ja, vi modtager."

14.43.35: Mekanikeren: "Understellet, nej."

14.43.37: Tårnet: "Så, når du vil, har du priotet for landing."

14.43.37: Mekanikeren: "Understellet."

14.43.38: Andenpiloten: "Nej."

14.43.39: Kaptajnen: "Understel (uklart) kommer op."

14.43.41: Andenpiloten: "Modtaget." (Brandalarm)

14.43.45: Andenpiloten: "Jeg prøver." (Uklart)

14.43.45: Mekanikeren: "Jeg slår af."

14.43.46: Kaptajnen: "Slår du motor to fra?"

14.43.48: Mekanikeren: "Jeg har slået fra."

14.43.49: Tårnet: "Modtager ikke signal."

14.43.49: Andenpiloten: "Fartmåleren."

14.43.56: Andenpiloten: "Understellet kommer ikke op." (Brandalarmen ringer.)

14.44: Andenpiloten: "Fartmåleren."

14.44.03: Brandchef: "De Gaulle tårn fra brandchef."

14.44.05: Tårnet: "Brandchef.Concorden, jeg ved ikke, hvad den skal, kom i position."

14.44.12.: Kaptajnen: (uklart)

14.44.13: Brandchef: "De Gaulle tårn fra branchef beder om tilladelse til at køre ind på 26 højre."

14.44.14: Andenpiloten: "Le Bourget, Le Bourget." (en anden lufthavn i nærheden, red.)

14.44.16: Kaptajnen: "For sent." (Svagt)

14.44.18: Tårnet: "Branchef, rettelse, Concorden returnerer til runway zero nine i modsat retning."

14.44.19: Kaptajnen: "Ikke tid, nej." (Uklart)

14.44.22: Andenpiloten: "Negativt, vi prøver at nå Le Bourget."

14.44.26: Andenpiloten: "Nej." (Uklart)

14.44.26: Brandchef: "De Gaulle tårn fra brandchef, kan du give mig Concordens nøjagtige position?"

14.44.29: Kaptajnen: (Uklart - lyder meget anstrengt)

14.44:29: Kaptajnen:"-"

14.44.30: Kaptajnen:"-"