Lana Del Rey gav tirsdag koncert i Mexico City, og nu spredes videoer fra koncerten på nettet.

Ikke på grund af, hvad der skete på scenen, men noget, der skete lige foran den. 

Videoerne, som du kan se to af herover, viser nemlig en mærkelig og lidt uhyggelig dominoeffekt, hvor nogle mennesker falder oppe foran, og så vælter de bagvedstående ellers på stribe.

Videoerne slutter lidt dramatisk med, at kameramændene falder, og videoen går i sort, men der er ikke meldinger om alvorlig tilskadekomst.

Til gengæld skal mange mennesker have slået sig kraftigt, og vagterne hjalp ikke folk op, idet deres eneste prioritet var at forhindre publikum i at trænge op på scenen.

Det skriver mediet ES.