Mon de overhovedet vidste, hvem han var?

Da det ikoniske britpopband Blur lørdag gav koncert på Coachella-festivalen i USA, havde forsanger Damon Albarn tilsyneladende svært ved at få liv i publikum. Nu er hans vredesudbrud fra scenen gået viralt.

Britiske Blur var sammen med Oasis et af de mest toneangivende rockbands i 1990erne.

Men 1990erne er efterhånden lang tid siden – og faktisk er Blurs mest afspillede nummer på Spotify, 'Song 2', i dag 27 år gammel.

Damon Albarn fra Blur optrådte til Coachella, men der var åbenbart ikke nok, der var begejstrede for koncerten.
Damon Albarn fra Blur optrådte til Coachella, men der var åbenbart ikke nok, der var begejstrede for koncerten. Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Om det var derfor, at publikum på Coachella-festivalen, der afholdes i Colorado-ørkenen i Californien, angiveligt ikke reagerede, som Damon Albarn ønskede det, vides ikke.

Men i et klip fra koncerten, der nu bliver delt flittigt på internettet, kan man se en tydeligt frustreret forsanger forsøge at få publikum til at synge med.

»Det kan I gøre bedre. Vi prøver igen,« lyder det fra Damon Albarn under nummeret 'Girls & Boys', der i 1994 lå på den amerikanske singlehitliste.

I klippet er det svært at høre publikum respondere på Damon Albarns opfordring til at synge med, og til sidst udbryder han:

»I ser os aldrig igen, så I kan for helvede lige så godt synge med!«

Se klippet herunder: