Der er ikke mangel på superlativer i de første anmeldelser af Taylor Swifts nye album The Tortured Poets Department.

En af de mange roser som popstjernen får med på vejen er fra The Guardians anmelder Alexis Petridis, som kalder albummet for 'musikalsk eminent, betænksomt, sjovt og ikke bange for at tage chancer.'

Selvom ikke alle anmelderne arbejder med stjernevurderinger, er der en bred tilfredshed med det nyeste skud fra Taylor Swifts popmaskineri. 

Nedenfor kan du læse udsnit af de begejstrede anmeldelser af det nye Taylor Swift-album. 

Rolling Stones

»Selv efter Taylor Swifts standarder, er hun vanvittig ambitiøs med sin sangskrivning her.«

Page Six (3.5 ud af 4 stjerner)

»Swift er ikke en sur kvinde der brokker sig, men en hjerteknust kunstner, der forvandler smerte til poesi.«

BBC

»Albummet føles så sandelig som en udrensning. Hun er fortabt og forvirret. Hun er sårbar på en helt ny måde.«

CNN

»Albummet lyder roligt på overfladen, men hvis du lytter efter teksterne, vil du opdage en kaotisk og kompliceret mængde af selvbevidsthed, hvor Swift arbejder sig igennem hjertesorger, længsel, vrede og selvrefleksion.«

The Guardian (4 ud af 5 stjerner)

»Der er en dybde og modenhed i albummet, der må få hendes konkurrenter til at se svage ud.«

The Independent (5 ud af 5 stjerner)

»Albummet er en fantastisk påmindelse om, hvor intenst og personligt Swift kan skrive sange.«