Torsdag sen eftermiddag er en transformatorstation brudt i brand.

Nærmere bestemt på Birkemosevej i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Og det betyder, at beboere i området kan opleve strømsvigt.

Men politiet håber, at strømmen er tilbage i løbet af aftenen.

»Hvordan branden er opstået ved vi ikke, men et bud er en kortslutning,« oplyser vagtchefen til B.T.

Omkring klokken 19.10 er branden slukket, og forsyningsselskabet arbejder på at retablere strømmen i området.

Branden kan betyde, det kan blive nødvendigt at afkoble flere nærliggende transformatorstationer i området i forbindelse med reparation.

B.T. følger sagen.