Hele Danmark er ramt af en alvorlig tørke, men det er som om, nogle få ikke har modtaget beskeden om, at vi alle derfor skal passe på.

I Helsingør blev der nemlig mandag aften startet en brand på den mest idiotiske måde, man næsten kan forestille sig.

Klokken 21.35 modtog politiet en anmeldelse om, at der var skudt fyrværkeri ud af en kørende bil ved Kronborgstranden - kort efter begyndte det at brænde.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Politiet oplyser til avisen, at de bestemt ikke ser på sagen med milde øjne, og gør hvad de kan for at opspore synderne.

Det her er ret alvorligt. Især når det er så tørt ... nu skal vi have afhørt vidnerne, og så arbejder vi videre med sagen derfra. Vi har gjort flere gode efterforskningsskridt, som vi kan forfølge nu, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, David Buch, til Helsingør Dagblad.

Danmark var mandag på 20. dag uden regn, og dagen var årets hidtil varmeste - det kan du læse mere om i artklen herunder.

Mandag blev årets hidtil varmeste dag