Det tidligere bandemedlem Martin Christian Celosse-Andersen holdt tale for Nedim Yasar mandag aften i forbindelse med hans bogreception. På det tidspunkt var han lykkeligt uvidende om, at det blev en afskedstale.

For da den tidligere bandeleder og radiovært Nedim Yasar lidt efter forlod receptionen, blev han skudt og dræbt på åben gade.

Både kollegaer og nære venner var til stede ved receptionen, som blev afholdt i det nordvestlige København på Hejrevej 30. Skuddene faldt på gaden foran adressen. Det har Københavns Politi bekræftet i en pressemeddelelse.

Martin Christian Celosse-Andersen  var mødt op for at hylde sin ven, hvis baggrund han kun kender alt for godt.

Martin Christian Celosse-Andersen.
Martin Christian Celosse-Andersen.
Vis mere

»Når du er i et exit-forløb, er det vigtigt at fejre sine sejre og de positive forandringer. Jeg fik fortalt ham, at jeg var stolt af ham,« siger  en tydelig rørt  Martin Christian Celosse-Andersen.

Talen var den sidste under bogreceptionen. Bagefter gik deltagerne hver til sit. Martin Christian Celosse-Andersen sagde til sin ven, at han ville tage hjem. Den 31-årige Nedim sagde, at han også ville tage hjem om ti minutter. Martin Christian Celosse-Andersen gik i forvejen.

»Det vejer tungt i dag, hvad der havde været sket, hvis jeg havde ventet på ham eller tilbudt ham et lift hjem,« siger Martin Christian Celosse-Andersen, inden stemmen knækker.

Martin Christian Celosse-Andersen fik beskeden, om Nedim Yasars død tirsdag klokken 11.30, da han kom fra et møde. 26 ubesvarede opkald afslørede, at der var noget galt.

Efter bogrecepitionen på Nedim Yasars bog om bandemiljøet, blev han skudt og dræbt på åben gade.
Efter bogrecepitionen på Nedim Yasars bog om bandemiljøet, blev han skudt og dræbt på åben gade. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Det første, jeg tænkte, var 'Åh nej'. Så hørte jeg, at det ikke var sikkert, at han var død. Men så fik jeg det bekræftet, at han var død. Jeg er selvfølgelig i sorg,« siger Martin Christian Celosse-Andersen, der forlod bandemiljøet i 2013 og i dag holder foredrag om samme.

Nedim Yasar forlod bandemiljøet for fem år siden, da han opdagede, at han skulle have en søn. Nedim Yasar har tidligere udtalt, at han skulle se sig over skulderen, når han gik på gaden.

»Du er udsat, når du er tidligere bandemedlem. Du er nødt til at sikre, at folk passer på dig. Enten politi eller et exit-program,« siger Martin Christian Celosse-Andersen, der undrer sig over, hvorfor der ikke var politi til stede ved receptionen.

Nedim Yasar havde af politiet fået udleveret en overfaldsalarm i forbindelse med trusler tilbage i 2017. Men ifølge Københavns Politi havde Nedim Yasar ikke alarmen på sig, da han blev angrebet mandag aften.

Nedim Yasar skrev en hilsen til sin ven og det tidligere bandemedlem Martin Christian Celosse-Andersen.
Nedim Yasar skrev en hilsen til sin ven og det tidligere bandemedlem Martin Christian Celosse-Andersen. Foto: Privat
Vis mere

Martin Christian Celosse-Andersen.ved ikke, hvem der står bag skuddene.

»Jeg vil helst ikke tolke for folk. Men der ligger et klart budskab i at dræbe en tidligere bandeleder ved hans bogreception,« siger Martin Christian Celosse-Andersen.

Bogen, som er udkommet tirsdag, handler blandt andet om Nedim Yasars vej ud af bandemiljøet.

Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Marie Louise Toksvig.