Selv om hun er sigtet og en af hovedpersonerne i sagen om Britta Nielsens formodede trecifrede million-svindel, går hun frit rundt i en forstad til København.
Politiet har sigtet kvinden for hæleri af 'særligt grov beskaffenhed ' - altså for at have fået del i Britta Nielsens udbytte fra svindlen - men flere beboere nær kvindens bopæl fortæller nu til B.T., at de har set hende for ganske nylig.
En fortæller, at hun har set den sigtede kvinde for blot fire-fem dage siden. En anden fortæller, at den sigtede kvinde har været på sin bopæl for at lukke døren op for politiet, som den 5. oktober var mødt talstærkt op for at komme ind i hendes og kærestens lejlighed.
Den pågældende beboer fortæller, at han så den sigtede kvinde igen omkring den 18.-20. oktober, hvor politiet igen var mødt op ved hendes og kærestens bopæl.
Bagmandspolitiet ønsker ikke at kommentere B.T.s oplysninger.
Strafferetsadvokat David Neutzsky-Wulff, som er partner i advokatfirmaet Nyborg-Rørdam, forklarer - med forbehold for, at han ikke har kendskab til detaljerne i den konkrete sag - at politiet ikke nødvendigvis har forsøgt at få kvinden varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør.
Det kan der være tre grunde til, uddyber han: For det første kan politiet have vurderet, at der ikke er risiko for, at hun vil forsøge at stikke af til udlandet.
»Det er der formentlig en meget lille risiko for, hvis den sigtede er herboende dansk statsborger med små børn,« siger David Neutzsky-Wulff med henvisning til B.T.s oplysninger om, at kvinden har to børn, som går i vuggestue og børnehave.
For det andet vil politiet forud for et eventuelt grundlovsforhør vurdere risikoen for, at den sigtede vil gentage sin kriminalitet. Da Britta Nielsen torsdag frivilligt lod sig udlevere til Danmark til retsforfølgelse, er det ikke oplagt, at den sigtede kvinde vil have mulighed for at gentage hæleri, bemærker David Neutzsky-Wulff.
Endelig vil politiet vurdere risikoen for, at den sigtede kan påvirke efterforskningen. Hvis beviserne i sagerne ligger på skrift i form af for eksempel penge-transaktioner, er det ifølge David Neutzsky-Wulff begrænset, hvad den sigtede kvinde kan påvirke.
»Samlet kan det tyde på, at politiet har vurderet, at de ville stå med en dårlig sag, hvis de havde begæret hende varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør,« siger han.
Anderledes alvorligt ser politiet ifølge B.T.s oplysninger på den anden sigtede kvinde i Britta-Nielsen-sagen. Også hun er sigtet for hæleri af 'særligt grov beskaffenhed'. Kvinden har ifølge TV2 oprettet et selskab i Holland, som kort efter stiftelsen i 2012 fik tilført ca. 15 millioner kroner. Året efter blev firmaet tilført yderligere ca. tre millioner kroner. I begge tilfælde fra ukendt side.
Så mange millioner kroner har Britta Nielsen ifølge Børne- og Socialministeriet hvert år i årene 2002-2018 overført til sin egen konto. Kilde: Socialstyrelsen
Politiet kan meget vel have tilbageholdt oplysninger om, at der kan være udstedt en international arrestordre med henblik på varetægtsfængsling af denne kvinde, vurderer Jan Jarlbæk, tidligere efterforsker hos Rigspolitiets Rejsehold og Europol:
»Rent taktisk i forhold til efterforskningen kan det give god mening at holde informationerne tilbage. Jo tættere du holder kortene til kroppen, jo mindre kan de, der måtte være på flugt, få at vide.«
