Den morder – som i mere end fire år har haft Emilie Mengs liv på samvittigheden – ville ikke være på fri fod i dag.
Ikke hvis et rejsehold med speciale i mordsager var blevet sat på sagen fra start.
Det mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
»I Emilie Meng-sagen er det desværre fejl på fejl, og sagen er et klart udtryk for, at man ikke har den ekspertise i en politikreds med maksimalt to-fem drab om året. Det er ikke nok, for drabsefterforskning kræver rigtig meget erfaring,« understreger Peter Skaarup.
Han og DF er med i det brede flertal i Folketinget, der tirsdag aften indgik en aftale om et nyt politiforlig for de næste tre år.
I forliget er der afsat penge til et nationalt rejsehold, som skal »rejse ud og bistå den pågældende politikreds« og »sikre, at alle relevante efterforskningsskridt foretages i mulige drabssager«.
Emilie Meng er årsagen
Peter Skaarup fortæller, at det uopklarede drab på 17-årige Emilie Meng, der forsvandt fra Korsør Station 10. juli 2016, er direkte årsag til, at DF har presset på for at få genetableret et rejsehold, efter det blev lukket ned i forbindelse med politireformen fra 2007.
»Emilie Meng-sagen er den sag, der med al ønskelig tydelighed viser, at der er brug for et rejsehold,« siger Peter Skaarup og understreger, at det har været decideret »pinligt« at følge med i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis efterforskning af sagen.
»At efterforske drab kræver vedholdende arbejde. Det kræver, at man borer sig helt ned i sagen og bliver der. Det med at skulle hjem til familien eller holde ferie, det går simpelthen ikke,« siger han.
Peter Skaarup henviser til, at netop afholdelse af sommerferie i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var en af årsagerne til, at der ikke blev nedsat en større gruppe til at kigge på sagen i de første afgørende uger.
Og netop det, at der ikke blev ageret fra start i Emilie Meng-sagen, er ifølge Peter Skaarup essentielt.
»Starten er vigtigst. Det er her, man kan nå mest. Og hele konceptet med et moderne rejsehold er jo, at hvis en politikreds ikke med det samme har sikkerhed for, at de kan opklare et drab, så skal rejseholdet komme ind.«
Sagen om Emilie Meng er skoleeksemplet
I dagene efter Emilie Mengs forsvunden betragtede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sagen som en forsvindingssag – også selvom Emilie Mengs pårørende fortalte politiet, at de ikke troede på, at hun var stukket af hjemmefra.
Havde der været et rejsehold i 2016, mener Peter Skaarup, at Emilie Meng-sagen er et skoleeksempel på en sag, hvor rejseholdet skulle være sat ind.
Dog kan DF’eren ikke se, at et nyt rejsehold skal – eller kan – gå ind i de mange tusind forsvindingssager, der er hvert år. Det må være en vurdering fra sag til sag – og den skal træffes hurtigt.
Specialister gør en forskel
Selvom mordet på Emilie Meng fortsat er uopklaret, er sagen et godt eksempel på, hvad det betyder, når man sætter specialister på en kompliceret sag.
To år efter Emilie Meng var forsvundet, blev der 12. juni 2018 afholdt et møde på daværende justitsminister Søren Pape Poulsens kontor.
Under mødet, som er beskrevet i bogen ‘Emilie Meng Mysteriet – Pigen der forsvandt', rettede Emilie Mengs mor en sønderlemmende kritik af politiets efterforskning.
Søren Pape Poulsen blev dybt berørt af kritikken og fik på baggrund af mødet nedsat en specialenhed til at endevende Emilie Meng-sagen en gang til.
Det var blandt andet denne enhed, der fandt frem til, at der var uoverensstemmelser i de teleoplysninger, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde fået fra Rigspolitiet i Emilie Meng-sagen.
»Komplicerede sager som drab kræver en helt særlig specialviden, og det, at der nu kommer et rejsehold, der kan bistå politikredsene, tror jeg, er rigtig vigtigt. Også med henblik på noget af det, vi har set i Emilie Meng-sagen,« siger Søren Pape til B.T.
Du sad som justitsminister og kender Emilie Meng-sagen i detaljer. Tror du, at det ekstra fokus, som I nu indfører med et nyt rejsehold, ville have gjort en forskel i efterforskningen dengang?
»Det vil jeg tillade mig at sige, at det tror jeg. Ellers skulle vi ikke indføre det. Vi gør det jo, fordi vi tror på, at vi kan gøre det endnu bedre, end det bliver gjort i dag,« siger Pape og tilføjer:
»Vi må ikke have situationer, hvor mordere render frit rundt i vores samfund, og derfor er det helt rigtigt at styrke det her område. Det, at man ikke kender gerningsmanden, trækker både energi og livslyst ud af enhver familie, der har været udsat for så alvorlig en forbrydelse. Og det fortjener familierne ikke. De fortjener, at vi strammer op.«
Hør eller genhør B.T.s podcast om Emilie Meng-sagen.
