Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os på Facebook.

En 29 år gammel mand er blevet hårdt såret af skud fredag aften i Grantofteparken i Ballerup. Hans tilstand er kritisk, og han er blevet indlagt på Rigshospitalets traumeafdeling, oplyser vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi.

Vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Thomas Christensen oplyser til BT, at de har anholdt mindst tre personer.

»De er anholdt på baggrund af nogle affekter, som de kørte rundt med i en bil. Men det er for tidligt at sige, hvorvidt de har nogen relation til skyderiet i Grantofteparken,« siger Thomas Christensen.

Vagtchefen fortæller, at den forudrettede mand, som er blevet ramt af skud i parken, nu er landet på rigshospitalet og stadig er i kritisk tilstand.

I en pressemeddelelse skriver Københavns Vestegns Politi, at  der tale om 29-årig mand, der er ramt i både hoved og bryst, og man har fået en anmeldelse om, at der affyret op til fire skud.

»Kl. 20 fik vi en anmeldelse, hvor der er hørt op til fire skud i Grantofteparken i Ballerup. Vi sendte en patrulje ud, som finder en ung mand, der er skudt i hoved og bryst,« siger Thomas Christensen.

Politiet oplyser også, at man ikke har fanget en gerningsmand og efterlyser nu en lysegrå Fiat.

Vidner opfordres til at henvende sig.

BT's mand på stedet fortæller, at politiopbuddet er massivt ved Grantofteparken. Omkring 11 patruljebiler plus en indsatsleder og flere hunde er til stede.

»Indsatslederen er kommet og teknikerne er lige landet. Der en en masse politi, der har spærret et stort område af, og så holder der en mindre grå bil med dørene åbne, og der ligger papirer og ambulanceremedier ved siden af,« forklarer han.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke fastlægges, om skyderiet har relationer til den igangværende bandekonflikt.

Vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi opfordrer eventuelle vidner til at ringe på 114.

Opdateres...