63-årige Peter Aalbæk Jensen er kendt i offentligheden som filmbossen, der råber højt, smækker sine ansatte i numsen og sjældent lægger bånd på sig selv.
Men da han samler B.T. op på vej hjem fra kræftscanning på Roskilde Sygehus, er det en helt anden Peter Aalbæk, vi møder.
En Peter Aalbæk, der taler om sin frygt for sygdommen og den angst, der har forfulgt ham siden en særlig oplevelse som barn.
»Jeg er en lille pissevisker, og jeg hader de scanninger som pesten. Jeg sveder angstens sved,« siger Peter Aalbæk Jensen, der i 2013 fik konstateret kræft i den ene nyre, som det lykkedes at fjerne.
»Det er et ritual, at jeg inden scanningerne hører Thomas Helmig-nummeret 'Fugleflugt'. Så har jeg ikke kræft.«
I 2017 gennemgik han tilmed en firedobbelt bypass-operation, men med sit kommende projekt har han hverken tid eller lyst til at dø.
På vejen hjem til hans villa i Herfølge stopper vi i den landsby med spisesal, skole, grise, heste og et religiøst frirum, han har investeret millioner af kroner i.
»Jeg forsøger at genskabe min barndom med det lokalmiljø, der var dengang,« siger Peter Aalbæk, som har byttet jakkesættet ud med slidte jeans og en trøje, der viser mave.
Trygheden i en landsby og hans livslange hjemstavn, Herfølge, står i skarp kontrast til det farverige Zentropa.
Filmskabet blev kendt for gale fester med nøgenbadning og Peter Aalbæk Jensen i spidsen som cigarrygende excentriker.
Men den offentlige 'tegneseriefigur', Peter Aalbæk opfandt, har været en overlevelsesstrategi siden han var dreng, forklarer han i landsbyens fælleskøkken.
»Dybest set blev jeg formet tidligt,« siger han om den oplevelse, der senere i livet skulle forme tegneseriefiguren.
»Jeg var indlagt alene som treårig på hospitalet, fordi jeg selvfølgelig havde spist bær fra en busk, jeg ikke måtte spise af,« siger han og henviser til sit trodsige gen.
»Jeg husker stadig skrækken ved at være alene, og det gør, at jeg ikke har tilbragt et døgn alene nogensinde efter det.«
»Fornemmelsen af at være alene løber mig koldt ned ad ryggen. Jeg er overbevist om, at min angst begyndte der,« siger Peter Aalbæk, da vi senere træder ind i hans hjem.
Stuegulvet er fyldt med togbaner af træ. Mere end blot fjernbetjeninger og papirer ligger hulter til bulter og afslører et væld af liv, der sikrer, at han aldrig er alene.
Her bor han med sin kone, der holder sig væk fra 'Ålens' mediecirkus. Hans datter, svigersøn og barnebarn er også på besøg.
Peter Aalbæk Jensen var en indadvendt, dybt genert, fregnet dreng, siger han i dagligstuen.
For at bekæmpe sin generthed begyndte Peter Aalbæk at tage masker på. Provokerede læreren, sagde underlige lyde i klassen, mødte op i kjole og hvidt.
»Jeg søger og søgte grænseoverskridende adfærd. Jeg var klassens nar. En, der sagde noget flabet om regenten, altså læreren.«
»Jeg fik provokeret en lærer til at give mig bank, efter det blev forbudt,« siger filmdirektøren.
Det blev forbudt i 1967. Dengang var Peter Aalbæk 11 år gammel.
»I dag havde jeg fået piller. Jeg gjorde noget for at kompensere for den lille, bange dreng, der lå på hospitalet.«
»Jeg lærte mig selv, at det ikke var negativt at være aparte og anderledes. Ved at være ekshibitionistisk.«
Hans forældre formede ham også. Han var hundeangst for sin strenge far, Erik Aalbæk Jensen, der var præst og kendt forfatter.
»Jeg har aldrig læst hans bøger. Det er frygteligt. Det er et ungdomsoprør, der har varet 50 år,« siger han.
Moren var anarkist.
»Hver eneste gang jeg lavede oprør mod en skolebetjent eller en buschauffør eller en lærer, så blev jeg rost.«
»Det var ret vildt at have en mor, der syntes, det var fedt, at man fik lussinger og eftersidninger.«
Anarkisten blev fremelsket i ham.
Som teenager blev han til 'Holger Tuborg Lemon Jensen'. En helvedes karl, roadie og trommeslager, der drak herremange bajere og boede i kollektiv.
Det blev en forløber til Zentropas 'Ålen', der røg cigar, gik nøgen rundt og stod for skud i pressen.
»Den generte dreng har jeg med vold tvunget væk og pakket ind i garniture. Jeg havde og har et sygeligt behov for opmærksomhed,« siger Peter Aalbæk, der fik vendt angst til succes.
