Det er tilsyneladende ikke kun Philine Roepstorff, der er kommet videre efter bruddet med Nicklas Bendtner.

Den 33-årige tidligere landsholdsspiller har også selv fundet kærligheden på ny.

Der har længe gået rygter om, at han danner par med den 22-årige svenske model Clara Linnea Wahlqvist, men ingen af parterne har bekræftet rygterne.

Det gjorde Nicklas Bendtner dog tirsdag aften, da han holdt foredrag om sin bog, 'Begge Sider', i Koncerthuset i DR.

Her fremviste han et billede af sin nye flamme på storskærm og fortalte, at hun bor i London, hvor hun studerer jura.

Se et billede af Nicklas Bendtners kæreste herunder (artiklen fortsætter under billedet):

33-årige Nicklas Bendtner fortalte endvidere, at parret som følge af afstanden mellem dem har 'visse aftaler' omkring deres forhold, men han uddybede ikke, hvad disse aftaler præcis indebærer.

Det var i slutningen af marts, at Nicklas Bendtner og den 29-årige model Philine Roepstorff afslørede, at forholdet mellem dem var slut.

Mens Philine Roepstorff allerede i sommer afslørede, at hun havde fundet kærligheden på ny i fodboldspilleren Jacob Bruun Larsen, der spiller i tyske Hoffenheim, så har Nicklas Bendtner gået mere stille med dørene.

Nicklas Bendtner er dog blevet kædet sammen med Clara Linnea Wahlqvist siden september, hvor hun blandt andet dukkede på billeder sammen med den tidligere Arsenal-spiller i selskab med hans venner.