»Det går ikke så godt med kærligheden.«

Jeg er blevet single.

Sådan siger smykkedesigneren Mai Manniche, der tirsdag aften dukker op på den røde løber til gallapremiere på den nye danske komedie ‘Ninna’.

For mindre end en måned siden offentliggjorde Mai Manniche ellers på Facebook, at hun var i et forhold.

Men forholdet varede altså blot tre uger. En uge kortere end hendes seneste forhold, der varede en hel måned, og som sluttede i juli måned.

Kigger man ind på hendes profil, er det da også offentligt, at hun er single igen.

Og det bekræfter altså den 35-årige indehaver af smykkeforretningen JEWLSCPH.

»Han var sgu nok lidt for ung,« siger hun om sin 24-årige ekskæreste, ham hun slog op med for en uges tid siden.

»Nu skal jeg passe på med, hvad jeg siger. Men jeg må bare indrømme, at de skal vide, hvad de vil i deres liv.«

»Lige først syntes jeg, det var spændende, og det var da hyggeligt, og der var ikke børn med i bagagen, hvad der ellers er blandt dem på min alder, og dem der er ældre,« siger hun.

Hendes ekskæreste arbejdede som personlig træner, og i sidste måned roste hun ham blandt andet for at acceptere hendes psoriasis.

Den sygdom stod hun frem med i september.

»Så det går ikke så godt med kærligheden, men jeg er ikke røget på Tinder endnu,« siger Mai Manniche.

Hun har prøvet en dag at være på Happn, men det var slet ikke hende.