I 90'erne, 00'erne og 10'erne erobrede Peter Aalbæk, Lars von Trier og Susanne Bier filmverdenen med filmsucceser, oscarstatuetter og gyldne palmer. Men den massive succes kom på trods, fortæller han, da B.T. møder filmproduceren på filmselskabet Zentropa.
»Jeg er glad for, vi var til grin i inderkredsen. Jo mere vi blev pisset på, jo mere brændstof blev der hældt på bålet,« siger Peter Aalbæk Jensen.
Han står foran seks pissende nisser i en have i Filmbyen, der ligger i gamle barakker i Avedøre Kaserne.
Statuerne er symbolske. Først blev han med egne ord »pisset på«. Og siden hen pissede landets mest succesfulde filmdirektør tilbage på alle dem, som ikke troede på Zentropa. Læs her, hvad de onde tunger sagde, og hvad det førte til.
Han, Susanne Bier og Lars von Trier blev nedgjort i Københavns smarte caféer, siger Peter Aalbæk Jensen.
»Vi var de sære og aparte. Folk grinte af os og bagtalte os på caféerne. Jeg har selv overhørt et par filmproducenter,« siger filmdirektøren, der ikke kan huske, om det var på Café Dan Turell eller Café Sommersko.
»De sagde, jeg var en dum dreng fra landet. Susanne Bier, sagde de, var fuldstændig talentløs som filminstruktør.«
»Lars von Trier skød de også på, for han kunne godt lave flotte billeder, men ikke fortælle historier.«
»Og som person lagde Lars von Trier op til at være hadet, fordi han var sindssygt arrogant. Han havde en bidsk kæft,« siger Peter Aalbæk Jensen.
»Jeg kan stadig huske, hvem de filmproducere var. De har ikke haft nosser til at komme tilbage og sige undskyld.«
Det var Peter Aalbæks genistreg at bryde med Nordisk Film i starten af 1990'erne og starte Zentropa, så Lars von Trier kunne få frihed. Ifølge Peter Aalbæk var de fleste danske film statsstøttede og »håbløse«.
Men Peter Aalbæk søgte finansiering i Europa, mens Lars von Trier var med til skabe dogmebølgen Dogme95, der endte ud i en række billige, kunstneriske filmproduktioner.
Filmdirektøren viser os ind i de aflange industrielle bygninger med filmværksteder, hvor succeser som Susanne Biers 'Hævnen' og Lars von Triers 'Dancer in the Dark' er blevet til.
B.T. får øje på et rum, hvor der står ''Druk' - navnet på Thomas Vinterbergs kommende film med Mads Mikkelsen.
Men også på Det Danske Filmstudie, der dengang ifølge Peter Aalbæk var »sagen« med fredagsbarer og champagne, blev de rakket ned.
»Og jeg takker dem i dag. At de ikke ville have os, er det suverænt bedste, der er sket,« siger Peter Aalbæk, da vi når Zentropas berømte swimmingpool.
»Her er sket lidt af hvert. Vi var pisse fulde, og vi havde det skide sjovt alle sammen,« griner han og henviser til champagnefesterne med nøgensvømning.
For når filmbranchen ikke ville have dem, lavede de da bare deres egne fester.
Alle rendte efter Zentropa og hoppede gladeligt nøgne i vandet. Ålen hoverede med jakkesæt, cigar og Alfa Romeo.
Lars von Trier vandt i år 2000 De Gyldne Palmer i Cannes og høstede generelt stor succes og penge ind i udlandet.
»At se vores kritikere stå i skyggerne af en Guldpalme frydede mig. Større menneske er jeg ikke,« siger han.
»Vi blev kæphøje. Vi vandt jo verdensmesterskabet, og vi skulle vise dem. Jeg var en fregnet dreng fra landet, og vi havde behov for at overhale og hævde os. Og bruge den ringeagt som brændstof.«
Brændstoffet brugte han både på ekstreme fester og de utallige slåskampe, han gennem årene har taget i offentligheden.
Med Filminstituttet, der indførte skærpet tilsyn med deres regnskaber, og Filmmagasinet Ekko, der bragte et interview om sekt-lignende tilstande i Zentropa.
Selvom Peter Aalbæk indrømmer, han gik langt over stregen med filmmagasinet, fortsætter han med at stå for skud i det offentlige. Senest under #Metoo med anklager om smæk og sexchikane.
Han har kunnet tage skuddene, fordi han har spillet en tegneserierolle som bindegal direktør, siger Peter Aalbæk Jensen.
Og haft en base i hjemstavnen med landlige venner og en kone langt væk fra mediecirkusset.
»Dem, der går helhjertet ind i mediebranchen med hus i Klampenborg, ender netop med at miste det hele,« siger han.
Hverken Susanne Bier eller Lars von Trier har ønsket at medvirke i artiklen.
