Hunden er menneskets bedste ven, siger man, og hvis man kigger inden for hjemmets fire vægge, ser det ud til at være sandt – i hvert fald hvis man er barn. Børn knytter sig mere til deres hunde end deres søskende, viser ny forskning.

Når man er barn, findes der ikke nogen, der kan irritere mere end søskende. Selv de mindste ting kan få en helt op i det røde felt.

I sådanne tilfælde kan det være rart at have en hund, som man kan søge tilflugt og læsse af hos. Og nu tyder det faktisk på, at det kan have flere fordele for børn at have en hund end at have søskende. Det skriver sciencedaily.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Er hunden slået af pinden som menneskets bedste ven?

Børn får nemlig mere tilfredshed ud af forholdet med deres hund, sammenlignet med deres søskende. Og så kommer de også bedre ud af det med deres dyreven end med deres brødre og søstre.

Det viser et nyt studie, hvor forskere fra University of Cambridge har undersøgt forholdet mellem børn og deres kæledyr.

»Enhver, der som barn har elsket et kæledyr, ved, at man henvender sig til dem for venskab og fortrolighed, ligesom ved forhold mellem mennesker,« fortæller Matt Cassells, der forsker i udviklingspsykologi ved University of Cambrigde, og som har ledet det nye studie, ifølge Videnskab.dk til sciencedaily.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Hunden er hundens bedste ven

I det nye studie har forskerne undersøgt 77 børn på 12 år. Børnene måtte ikke være enebørn og skulle mindst have ét kæledyr.

»Selvom kæledyr måske ikke helt forstår, hvad vi siger, eller kan svare os med ord, så var niveauet af fortrolighed med dyrene ikke mindre end med børnenes søskende,« fortæller Matt Cassells.

Læs mere på Videnskab.dk: Hundens logrende hale kan også signalere frygt

Børnene viste et stærkere forhold til deres kæledyr end deres søskende og havde færre konflikter og større glæde af den firbenede ven. Det var især gældende for hunde sammenlignet med andre slags kæledyr.

»Det faktum, at de ikke forstår os og ikke kan svare igen, kan måske ligefrem være en fordel, for det betyder, at de er fuldstændig fordomsfri,« fortæller Matt Cassells, ifølge Videnskab.dk til sciencedaily.com.

Andre artikler på Videnskab.dk