'De sidste par år har været en stor udfordring for mig, rejsen fra at opdage min tilstand til at lære at leve med og håndtere den, men ikke lade den definere mig.'

I oktober sidste år modtog fans den triste nyhed, at Céline Dion måtte aflyse den verdensturné, hun var på, som følge af sit dårlige helbred.

Siden har den 55-årige holdt sine kort tæt til brystet, når det kommer til sygdomsforløbet.

Kun søsteren til den 55-årige canadiske sangerinde har tidligere udtalt, at hun har mistet kontrollen over sine muskler.

Men nu giver Céline Dion muligheden for, at man kan komme helt tæt på sygdomsforløbet.

Det gør hun i en ny dokumentar, skriver hun på Instagram.

'Mens vejen til at genoptage min optrædende karriere fortsætter, har jeg indset, hvor meget jeg har savnet det, at kunne se mine fans.'

'Under dette fravær besluttede jeg, at jeg ville dokumentere denne del af mit liv, at forsøge at øge bevidstheden om denne lidt kendte tilstand, at hjælpe andre, der deler denne diagnose.'

Dokumentaren kommer til at hedde 'I am: Céline Dion', og er instrueret af den Oscar-nominerede Irene Taylor. 

I den vil hun fortælle mere om, hvordan nervesygdommen 'stiff man syndrom' påvirker hende.

Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

På dansk kalder man sygdommen 'stiff person syndrom'. Og sundhed.dk kalder det for en meget sjælden sygdom.

»Tilstanden er kendetegnet ved tiltagende stivhed i musklerne og smertefulde kramper i musklerne, som er udløst af bevægelser og følelsesmæssig påvirkning. Ofte begynder sygdommen med, at man bliver stiv i ryggen,« skriver sundhed.dk

For mange betyder det også et liv i kørestol.

Der er ingen kur mod sygdommen. Ifølge CNN har kunstneren mange smerter og skal have daglig fysioterapi.