Han griner, da han bliver spurgt til det.
For Emil Nielsen kan sagtens genkende det billede, hans tidligere træner Erik Veje tegner.
At struktur ikke altid har været landsholdsmålmandens stærke side.
Men at han faktisk er begyndt at komme til tiden, hvilket han fortalte sin tidligere træner, da de mødtes i Brugsen i juletiden. En anekdote, Veje har fortalt om til B.T.
»Bestemt. Det skal også lige siges til mit forsvar, havde jeg en meget alvorlig sygdom, da jeg var i Aarhus, og det gjorde også, at jeg blev meget distræt og havde overhovedet ikke styr på noget som helst,« siger Emil Nielsen med henvisning til, han som ung blev ramt af meningitis.
»Men han har ret, jeg er dårlig til struktur. Men jeg har også lært, at nogle ting skal man lære. Så hellere komme 45 minutter for tidligt til træning end fem minutter for sent. Det er den tankegang, jeg er begyndt med,« smiler han.
I Aarhus blev der båret meget over med ham. Det takker han sin tidligere træner for, siger han med et grin.
For i de store klubber som Nantes og Barcelona, som han siden er kommet til, går det altså ikke at komme for sent.
Det er der blevet rettet op på. Men der er stadig nogle ting, der halter lidt, selvom han generelt er blevet voksen og mere moden.
»Jeg får hug for nogle gange at glemme at tage min tallerken med, når jeg går ud i køkkenet. Sådan nogle små ting. Det er måske ikke det første, jeg tænker på. Det er ikke noget stort. Det var der måske tidligere, men jeg er blevet mere voksen og bor for mig selv. Det gjorde jeg ikke dengang i Aarhus. Der boede jeg hjemme, og det var lettere. Det er helt naturligt, hvis man ikke har lyst til at leve i et bombet lokum,« siger Emil Nielsen.
Han og resten af landsholdet skal søndag spille EM-finale, og i kampene der er gået forud, har han lynhurtigt gjort sig til en fanfavorit efter stærke præstationer.
Flere gange tidligere i turneringen er hans navn blevet råbt og sunget voldsomt, og det var i sidste weekend i en sådan grad, at Emil Nielsen var målløs efterfølgende.
For selvom han kender sine kvaliteter, er det alligevel kommet bag på ham, hvor stærkt det hele er gået.
»Det har nok overrasket mig lidt. Det håndboldmæssige har ikke overrasket så meget, men derimod alt det rundt omkring. Medier, fans, alt. Det er gået vildt stærkt. Det er super fedt og sjovt. Der er absolut ikke noget at klage over. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal sige,« fortæller han med et smil.
