»Nej, aldrig. Det kunne jeg ikke drømme om.«
Svaret kommer meget hurtigt fra Rasmus Lauge.
Den danske landsholdsstjerne er vendt hjem til Danmark og Bjerringbro-Silkeborg efter mange år i udlandet.
Det har betydet en stor opmærksomhed fra mange mennesker, noget eksempelvis Mikkel Hansen også har mærket, efter han flyttede hjem for at spille i Aalborg.
Nu bliver Lauge stoppet på gaden, der bliver sendt mange ord hans vej, og fans vil have autografer.
Men selvom han også bare er 'private Rasmus', der godt kan have en dårlig dag, kunne han aldrig finde på at sige 'nej', hvis en fan vil have taget et billede med ham.
»Jeg ser mig selv i den rolle som værende ung håndboldspiller, der ser sine idoler og gerne vil have et billede eller en autograf. Så er der en forpligtelse, der følger. Det er om at tage sig tid og specielt for den yngre generation, synes jeg,« siger Rasmus Lauge.
En ting er at sige nej til et interview. Det er noget andet. Og måske står han heller ikke lige og taler i ti minutter med lokale Hans fra Silkeborg.
»Vi har vores eget liv, vi lever, og ting vi går til og fra hele tiden, det forstår folk også godt. De vil heller ikke snakke flere minutter. Men korte henvendelser eller folk der siger: ‘Du gør det pisse godt, må jeg få et billede?', det ville jeg aldrig nogensinde sige nej til,« siger landsholdsstjernen.
Han er landet godt hjemme i det jyske. Opmærksomheden er han vant til, fra når han er afsted med landsholdet i januar, nu er den bare lidt mere 'konstant' i hverdagen.
Heldigvis er alle søde, de er positive, og han har absolut intet imod de mange rosende ord.
De gør lige stort indtryk, uanset hvem det er.
»Det er både, når det er den lille dreng men også den voksne, der kommer og giver en tilkendegivelse og siger: ‘Du skal bare lige vide, det var super fedt med VM-finalen’ eller noget andet. 'Dejligt du er tilbage, hvor er det godt, hvor er I fede'. Det gør altid indtryk.«
»Det er svært ikke at få et smil på læben. Det er noget, der måske kan redde en dårlig dag set med omvendte briller. Der er ikke rigtig noget at kunne brokke sig over. Det er bare småproblemer,« griner Rasmus Lauge.
