Hun var træt.
Det lagde Althea Reinhardt ikke skjul på. For efter fredagens kamp havde den skuffede målvogter ikke sovet særlig godt.
»Jeg sov ikke så mange timer. Den kørte på repeat. Jeg så skuddende for mig. Det var en hård nat, men nu er jeg også klar til at fokusere, for det betyder også meget at få den bronze,« siger hun til B.T. inden lørdagens træning.
Hun stod fredag aften med en forrygende redningsprocent særligt i første halvleg. Blev kåret til 'Kampens Spiller' efter semifinale-nederlaget på 28-29.
Men alligevel spåede Althea Reinhardt efterfølgende, at hun ville få mareridt om opgøret mod Norge, for hun har aldrig lagt skjul på, at hun er meget hård ved sig selv.
»Jeg tror bare, jeg alligevel føler, jeg skulle have taget nogle bolde og gjort noget anderledes. Det tror jeg, alle tænker, lige meget hvor god en kamp man har, så laver alle fejl på 60 minutter. Det bebrejder man sig selv for, selvom det havde været svært at gøre andet,« lyder det.
Hendes ur viste, at hun ikke sov før omkring klokken 04.00 i nat. Inden da nåede hun først og fremmest at se kampen igen.
»Det kan hjælpe og ikke hjælpe. I går hjalp det ikke så meget. Det gør, man måske får lukket nogle ting ned i hovedet. Jeg sad og så den oppe i sengen, så detaljerne. Jeg så ikke hele kampen men sekvenser, jeg følte mig usikker på, og det jeg havde brug for at lukke ned,« fortæller Althea Reinhardt.
Og det var med blandede følelser at få svar på nogle af de ting, hun tumlede med i hovedet.
»Den var ekstra øv, for jeg synes, vi har rigtig mange muligheder. Jeg synes egentlig, det var en fin kamp fra min side, og vi gav som hold et rigtig godt udtryk, vi kæmper og står sammen. Norge kommer også bare med et større pres i anden halvleg. De spiller virkelig flot. Det er på godt og ondt,« siger hun.
På værelset lå hun og veninden Mie Højlund også og talte tingene igennem. Skuffelsen, de mange følelser, der rumsterede.
»Vi snakkede en del og vendte tingene. På et tidspunkt sagde vi også slut, og så ligger vi os og læser bare for at få tankerne væk. Det var sværere i går at koncentrere sig om bogen men for at prøve at falde i søvn. Når man læser, får man nemmere til søvn, men det hjalp ikke ikke så meget i går,« siger Althea Reinhardt.
De to veninder bruger ofte hinanden i både gode og dårlige stunder. Løfter hinanden, når der er brug for det, men fredag aften var det de dårlige ting, der fik lov til at fylde hos dem begge.
»I går var vi relativt enige om, at vi gerne måtte svælge i det og snakkede om de dårlige ting, sætte ord på hvilken følelse vi havde. Her til morgen vågnede vi med lidt nye tanker på det hele og er også klar til at se fremad,« fortæller Reinhardt.
Her stod de op, fik øjne og spiste morgenmad, omend der var lidt stille, inden turen gik til træning med nyt fokus. Søndagens bronzekamp mod Sverige.
»Det er det, der er så ambivalent. Håndbold gør så ondt, og i går er det virkelig ikke sjovt, og så kan man stå op i dag og bare have brug for at røre en bold, have det frirum og have lidt lettere til grin. Vi er stadig mega ærgerrige efter at få en medalje. Det betyder sindssygt meget at slutte en turnering med sejr. Det gør en verden til forskel,« siger målvogteren.
