For Michael Damgaard er det selvsagt hårdt at tabe håndboldkampe.
Men det gør det endnu hårdere, når han bliver mødt af sin lille datters spørgende blik.
Ved årets EM har han ikke familien med, og for landsholdsspilleren betyder det alt, at hans bedre halvdel forstår gamet, og hvad det handler om.
Alligevel kan det være svært, fordi parrets store datter har nået en alder, hvor hun nogenlunde forstår, hvad der foregår.
»Jeg vil bare have, de er glade derhjemme. Så er det mest min store datter, som forstår og får det meste med. Skal man fortælle hende, man har tabt en håndboldkamp, skal man også lige svare på hvorfor, man har gjort det,« siger han med et smil.
»Det er dejligt med et ligefrem spørgsmål, der kan sætte tingene mere i perspektiv. Det er lige så meget for ikke at skuffe hende, man har lyst til at vinde i sidste ende,« fortæller landsholdsspilleren.
For skuffet, det bliver datteren, som han har med Anne Sofie Sonne. Nogle gange nærmest i højere grad, end han gør.
»Det er hårdt. Ved sejrene er det ekstra sjovt, ved nederlagene gør det ekstra ondt. For selvom man kan håndtere det, kan man komme ud til en, der græder. Jeg har et minde fra sidste år efter pokalen, hvor min datter var mere knust, end jeg var. Det er med til at gøre, man har endnu mindre lyst til at tabe,« lyder det fra Damgaard.
Sammen med hustruen har han to børn – snart tre. For hun er gravid med termin til marts, og derfor er landsholdsspilleren til EM alene.
At han ikke er hjemme i flere uger så tæt på fødslen er okay. Parret er vant til, at håndbolden fylder meget.
Til gengæld er det sværere for Michael Damgaard at skulle være væk fra familien og særligt børnene, der til en vis grad er med på, at far er afsted på arbejdstur.
»Det er hårdt. Hun forstår, hvorfor jeg er væk og vil i sidste ende gerne have, jeg bare var derhjemme. Det gør situationen lidt mere kompleks, når de derhjemme ikke helt forstår. De forstår, det er ens arbejde, men samtidig så er de andre forældres arbejde ikke at rejse og væk lang tid. Det er en balancegang det hele, og man vil jo så vidt muligt gerne gøre sine børn glade,« siger han.
At have nogle at dele det hele med gør det hele ekstra fedt. Og Michael Damgaard fortæller, at børnene også er glade for metallet, der måske venter.
»Så får vi en ekstra medalje med hjem til legeværelset, det gør vi forhåbentlig lige meget hvad, hvis vi slår tyskerne i semifinalen. Hvis det er guld, bliver den gemt lidt længere væk,« griner han og tilføjer:
»Sølvmedaljerne har vi nok af. Vi samler guld derhjemme lige nu.«
Michael Damgaard og resten af landsholdet møder værterne fra Tyskland i fredagens semifinale.
Vinderen af den kamp møder enten Frankrig eller Sverige i EM-finalen.
