Sikke en nervepirrende bronzeduel! Publikum fik i den grad noget for pengene!

Det bølgede frem og tilbage til sidst, men den danske mission lykkedes. De vandt bronzemedaljerne.

De førte langt hen ad vejen, Sverige kæmpede sig tilbage, men til sidst fik Jesper Jensens mandskab trukket den i land med sejren på 28-27.

Du kan læse B.T.s dom over VM-bronzekampen her:

Kunne Danmark rejse sig - især mentalt - efter skuffelsen mod Norge? De sagde det selv inden kampen.

At komme hjem med metal ville gøre en verden til forskel, selvom de selvfølgelig allerhelst ville have spillet VM-finale.

Efter første halvleg sad man med en fornemmelse af, at denne her måtte de simpelthen ikke smide væk. Danskerne havde det hele i egne hænder.

Men i anden halvleg startede problemerne. Sverige fik lukket meget mere ned for de danske angreb, og de rød-hvide kunne slet ikke finde løsningen. Pludselig stod det helt lige, og så blev det for alvor spændende - og en smule bekymrende. 

Denne gang formåede danskerne heldigvis at holde hovederne kolde, og mod slutningen trak de fra igen. 

Så du, hvad hun gjorde? Sekunderne efter Mie Højlund havde sendt det første danske mål i kassen, løb hun ikke direkte ud og satte sig på spillerbænken. 

Hun løb i stedet ud bagved den og brølede sin jubel ud til publikum, så højt at det nok kunne høres i hele Boxen. En vanvittig energi hun lagde for dagen, og det øjeblik sagde alt om, hvad denne her kamp betød for Danmark. 

De var kommet for at kæmpe, som var der ingen dag i morgen, for at få en medalje med hjem. Og det skete. En kæmpe lettelse for den danske lejr, der for 48 timer siden stod med tårerne trillende ned ad kinderne.

Danmark kan rejse hjem fra VM med blandede følelser. Lige nu en stor lykke over, at det lykkedes med bronzen.

Den var vigtig. Meget vigtig - at det sluttede med en stor optur for landsholdet.

Samtidig er OL-pladsen hjemme, noget de også har kæmpet for længe. To plastre på såret.

For den tabte semifinale mod Norge må dog nage, for det var SÅ tæt på og SÅ hamrende ærgerligt. Den kamp glemmer de nok ikke foreløbig.