Lando Norris havde sig lidt af en vild friweekend i den hollandske hovedstad Amsterdam.

Her festede Formel 1-stjernen løs på en båd i storbyens kanaler sammen med den kendte hollandske DJ Martin Garrix.

Det endte da også med at gå lidt galt for McLaren-køreren.

PlanetF1 har delt et billede af stjernen, hvor han har bandage på og bløder fra ansigtet. 

Ifølge mediet skar han sig på næsen på et glasskår, men skaden er ikke noget der forhindrer Landon Norris i at blive klar til weekendens løb i Miami.

På de sociale medier er der flere videoer, der viser hvordan de to stjerner festede løs på båden.

De to venner deltog i festlighederne i forbindelse med fejringen af Kongens Dag, som falder 27. april i forbindelse med kong Willem-Alexanders fødseldag.

En kort klip fra den vilde fejring kan du se i videoen herunder.

Den 24-årige brite har også haft fart i raceren i denne sæson, hvor han har kørt sig til flere podieplaceringer. 

Senest blev han nummer to ved Kinas Grand Prix, hvor Norris kun blev overgået af den ustoppelige hollænder Max Verstappen.

Du kan følge løbet i Miami på bt.dk søndag aften med start klokken 22.00.