Den tyske VM-helt Bernd Hölzenbein er død.
Det er Bild, der tirsdag rapporterer, at den 79-årige tidligere målsluger mandag aften sov ind efter en længerevarende og alvorlig sygdom.
Karrierens klimaks fandt sted ved VM i 1974 på hjemmebane. Her blev Bernd Hölzenbein og Tyskland verdensmestre med en finalesejr på 2-1 over Johan Cruyffs Holland.
Hölzenbein nåede 40 landskampe for Tyskland og noterede sig for fem scoringer for 'Die Mannschaft'.
Dermed har Tyskland mistet endnu en af sine 1974-verdensmestre. Hölzenbein er det femte dødsfald fra VM-truppen - Franz Beckenbauer, Gerd Müller, Jürgen Grabowski, Horst-Dieter Höttges og Heinz Flohe er heller ikke iblandt os længere.
Derudover døde landstræneren Helmut Schön i 1996.
Bernd Hölzenbein var en brandfarlig angriber for Eintracht Frankfurt. I 420 Bundesliga-kampe scorede han 160 gange.
I 2014 modtog han den Hessiske Fortjenstorden for sit bidrag til den tyske sportshistorie.