De blev endelig gift for to år siden efter at have været sammen i mange år.

Men nu er det tilsyneladende slut mellem Kyle Walker og Annie Kilner.

For i en story på Instagram fortæller sidstnævnte, at hun er gået sin vej.

'Jeg deler dette som svar på de mange mediehenvendelser omkring mit ægteskab og for at beskytte min familie mod det intense rampelys,' skriver Annie Kilner og fortsætter:

'Desværre har jeg efter mange år sammen og tre vidunderlige børn besluttet at tage noget tid væk fra Kyle,' skriver Annie Kilner, der ikke har yderligere kommentarer.

Om de to skal skilles, eller om der blot er tale om en pause, skriver hun ikke. 

Ifølge flere engelske medier er fodboldstjernen flyttet ud af familiens hus i Cheshire.

Forholdet mellem Kilner og Manchester City-spillere har dog de seneste år været alt andet end rosenrødt.

Annie Kilner og Kyle Walker har været sammen i mange år.
Annie Kilner og Kyle Walker har været sammen i mange år. Foto: David Klein/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

I 2019 var Kyle Walker utro med realitystjernen Laura Brown fra 'Ex on the beach'. Noget, der fik Kilner til i første omgang at smide Walker på porten, men hun tilgav ham. 

I februar 2020 var den gal igen, da modellen Lauryn Goodman kunne fortælle, at Kyle Walker var far til hendes barn. De to havde haft en kort affære, mens der var knas i Walkers forhold til Kilner, der dog endnu engang tilgav fodboldspilleren.

I april 2020 omhandlede mange overskrifter igen Kyle Walker, der havde holdt en stor fest under coronanedlukningen. Her havde han blandt andet inviteret to prostituerede – noget, han efterfølgende undskyldte

Kyle Walker og Annie Kilner mødte hinanden, da han som 18-årig spillede i Sheffield United. Dengang var hun 16 år gammel. 

Parret har tre sønner sammen og blev ifølge flere medier forlovet i juni 2020.